Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Fredag i denne uge markerer en milepæl når den danske gren af Zleep Hotels officielt rebrandes til Four Points Flex by Sheraton i samarbejde med Marriott International.
Allerede nu bliver skiltene langsomt udskiftet hos den danskudviklede hotelkæde, Zleep Hotels, men fredag den 31. januar 2025 bliver den helt store dag, hvor hotellerne rebrandes til Four Points Flex by Sheraton i samarbejde med Marriott International.
Dette markante skift er ikke blot et nyt kapitel for kæden, der drives af Core Hospitality i Danmark, men en beslutning, der øger internationaliseringen af flere danske destinationer.
Efter at have etableret sig som en af Danmarks førende hotelkæder i økonomisegmentet tager Zleep Hotels nu springet ind i en ny kategori.
Hotellernes fokus på værdi, komfort og enkelhed bliver nu suppleret af Sheratons globale standarder og pålidelighed. Samtidig får gæster nu adgang til Marriotts prisvindende loyalitetsprogram, Marriott Bonvoy, som sammen med de nye Four Points Flex hoteller skaber en unik forening mellem dansk design og international service.
Four Points Flex by Sheraton tilbyder prisbevidste forbrugere en hoteloplevelse på gode beliggenheder med principper om pålidelighed, simplicitet og værdi gennem design og service. De konverterede hoteller vil fokusere på disse fundamentale elementer ved at levere autentisk og venlig
service, rene og behagelige værelser samt morgenmad og gratis internet for at sikre en effektiv og afslappende oplevelse til en god pris.
Fra dansk succes til global loyalitet
”Rebrandingen af Zleep Hotels til Four Points Flex er ikke kun en ny æra for Core Hospitality – det er en strategisk beslutning, der sætter os i stand til at tilbyde noget helt særligt i det danske marked.
Vi har altid haft fokus på at levere værdi og komfort, men med Marriotts distributionskraft og Bonvoys populære bonusprogram åbner vi døren til en verden af muligheder for vores gæster.
Peter Haaber, adm. direktør i Core Hospitality og grundlægger af Zleep Hotels.
Rebrandingen giver gæster adgang til Marriott Bonvoy, et af verdens største loyalitetsprogrammer, der tilbyder mulighed for at optjene og indløse point på mere end 9.000 hoteller globalt. Det betyder, at danske rejsende kan optjene point på ophold herhjemme, som kan anvendes på overnatninger i
hele verden eller til unikke oplevelser i eksempelvis Londons O2, Berlins Uber Arena og Manchester Uniteds Old Trafford. Alt sammen for point i Bonvoy programmet.
Peter Haaber afslutter med:
Dette skifte handler om mere end blot et nyt navn. Det handler om at bringe dansk hoteldrift op på et internationalt niveau, hvor vi kan kombinere vores lokale ekspertise med Marriotts stærke varemærke og distributionskanaler. Nu kan ophold i store dele af Danmark bookes gennem Marriott.com og Marriott Bonvoy appen.
Peter Haaber, adm. direktør i Core Hospitality og grundlægger af Zleep Hotels.
Foto: Core Hospitality / PR
Skriv et Svar