Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Wizz Air starter 3. maj 2019 en ny rute fra Billund til Krakow, der er den næststørste by i Polen. Ruten har 2 ugentlige afgange: Mandag og fredag – og er dermed oplagt til en forlænget week-end i det polske.
Med den nye rute får Wizz Air 3 ruter til fra Billund til Polen, da selskabet fra april 2019 også flyver til Gdansk ved Østersøen og hovedstaden Warszawa.
Krakow ligger i den sydlige del af Polen – tæt på grænsen til Slovakiet.
- Fra Krakow flyves 19.40 med ankomst i Billund 21.30
- Returflyet fra Billund er er tidssat til 22.05 med ankomst i Krakow 23.55
Dette betyder med andre ord, at de rejsende fra Billund kan have en fuld arbejdsdag på udrejsedagen, og også får en fuld dag i Krakow på hjemrejsedagen
Billetpriser
Billetterne kan bookes på Wizz Airs hjemmeside. Vi fandt disse priser 21. november, altså næsten et halvt år før afrejsen.
Hvis du vil med på jomfrurejsen fra Billund til Krakow 3. maj, kan du komme afsted for under 400 kroner for en ufleksibel billet, hvor du kun rejser med håndbagage. Du må slippe det dobbelte for en fleksible billet, hvor der er betalt for at kunne aflevere en kuffert ved check in.
Som det ses, er priserne ved hjemrejsen lavere.
Medlemmer af Wizz Airs discount club får rejserne billigere. Et medlemskab koster 59,99 euro – så der skal købes nogle flybilletter, før medlemskabet kan betale sig.
Hvad skal man se i Krakow?
Krakow er en dejlig by, som var europæisk kulturhovedstad i år 2000. Byen har et stort udbud af arrangementer, men det er også muligt at tage en pause på en af de mange cafeer og restauranter.
Du kan blive mindet om 2. verdenskrigs grusomheder med et besøg i museet ved koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Har du set filmen Schindlers Liste vil det være interessant at besøge Oskar Schindlers Fabriksmuseum.
Skriv et svar