Ny rute fra Norwegian – direkte flyvninger mellem København og Tromsø

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian med nu rute fra Danmark. Til efteråret starter en ny, direkte rute til Tromsø, hvilket betyder, at det bliver endnu lettere for danske rejsende, som vil opleve Nordnorge.

Fra den 26. oktober i år kan danske rejsende flyve direkte til Tromsø fra Københavns Lufthavn. Norge anses for at være et af verdens smukkeste lande med storslåede naturoplevelser såsom høje bjerge, smukke fjorde og charmerende små byer.

Tromsø ligger 350 kilometer nord for polarcirklen, hvilket betyder, at man her kan opleve midnatssol og nordlys. Med de omkringliggende bjerge er Tromsø et paradis for natur- og friluftsentusiaster. Krydstogtsejlads, vandring og hvalsafari er nogle af områdets mest populære aktiviteter.

Det er glædeligt at kunne tilbyde direkte fly mellem København og Tromsø, som er et af de mest populære rejsemål i Norge. Med denne rute tilbyder Norwegian direkte flyvninger til fire destinationer i Norge, og i kombination med vores store norske indenrigsnetværk er det simpelt for danske rejsende at komme til og rejse rundt i Norge.

Magnus Maursund, Norwegians kommercielle direktør.

Udover den nye rute til Tromsø flyver Norwegian også direkte til Bergen, Stavanger, Trondheim og Oslo fra København. Fra Billund flyver Norwegian direkte til Oslo og Bergen.

Om København-Tromsø

Med opstart 26. oktober flyver Norwegian mellem København og Tromsø to gange ugentligt – torsdag og søndag. Ruten er indledningsvis en vinterrute, som betjenes fra slutningen af oktober til slutningen af marts, men den kan blive forlænget. Billetter er tilgængelige nu på www.norwegian.com. En returbillet kan fra starten fås til kun 997,- kroner (den billigste billettype):

Og kigger vi længere frem, så holder denne pris. Tromsø er nok ikke lige den største efterår eller vinterdestination for danskerne, men den billige norske krone kunne lokke til et ophold:

Foto: Norwegian Air Shuttle B737-8 MAX (SE-RTC) i Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *