Ny sikkerhedskontrol og nyt flyselskab på vej til Aalborg

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

To nyheder kommer til at give luft under vingerne i Aalborg Lufthavn

I Aalborg kan man til sommer glæde sig over to nye ting. Den ene på landjorden, medens den anden er højtflyvende.

Great Dane sætter gang i sommerprogrammet

I februar præsenterede Danmarks nye flyselskab, Great Dane Airlines, en række rutenyheder til sommersæsonen.

Lufthavnsdirektør Søren Svendsen fortæller om de nye ruter:

Direkte ruter til Dublin, Edinburgh og Nice kommer på programmet fra juni 2019, og ikke nok med det, så får chartertrafikken fornyet luft under vingerne. Her kan de rejsende se frem til rundrejser i Skotland og Irland med Nilles Rejser og solrejser til Kreta, Mallorca, Rhodos og Golden Sands med Bravo Tours.

Chartertrafikken gik frem med 8,9 procent i februar 2019 i forhold til februar 2018 – svarende til 13.130 charterrejsende i år mod 12.060 året før.

Ny security-kontrol klar til sommersæsonen

I ultimo marts står et topmoderne security-område klar, og ombygningen er i øjeblikket i fuld gang i Aalborg Lufthavn, hvorfor de rejsende den næste måneds tid vil blive mødt af en midlertidig kontrol igennem Gate 1.

Søren Svendsen fortæller:

Når det nye security-område står klar, har vi fire flows i stedet for tre, et automatisk bakkesystem og det nyeste x-ray udstyr, som gør rejsen endnu lettere for passagererne – noget de forretningsrejsende i høj grad sætter pris på.

Antallet af indenrigsrejsende gik tilbage med 5,5 procent i februar 2019, hvor 60.088 rejste indenrigs til og fra Aalborg i forhold til februar 2018, hvor dette tal var 63.560.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *