Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det nye mellemdistancefly i A320neo familien har første gang været på vinger!
Det nyeste skud på stammen i Airbus neo serie, er for første gang på vingerne. Det drejer sig om A321LR modellen, som blandt andre SAS og Norwegian har bestilt til deres flåde.
Ideen med flyet er, at man vil kunne flyve korte transatlantiske flyvninger, med dette meget økonomiske fly, og dermed nedbringe omkostninger såvel som forurening, ved at proppe 240 personer ind i dette fly.
Der har netop været fokus på at udnytte pladsen ombord på flyet så godt som muligt, og dermed nedbringe omkostningerne pr. passager pr. flyvning. Derfor har Airbus redesignet dørenes placering, så der nu vil være plads til hele 240(!) passagerer ombord på flyet. Vel og mærket i en ren economy konfiguration.
Den første testflyvning gik uden problemer, og Airbus forventer fortsat at levere det første fly til tiden.
Dette fly, sammen med Boeings 737MAX åbner en helt ny verden af muligheder for flyselskaberne, og tillader at åbne langruter fra mindre lufthavne end hidtil.
Hovedbillede fra Airbus
Skriv et svar