Nye SWISS ruter: Osaka og Washington D.C.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Star Alliance selskabet SWISS får næste år 2 nye ruter fra Zürich: Osaka og Washington D.C.

Fra marts 2020 vil SWISS flyve direkte fra Zürich til 2 nye langdistancedestinationer: Osaka og Washington D.C. Derudover vil Tokyo og Miami i løbet af 2020 overgår til at blive betjent med en Boeing 777-300ER i stedet for de nuværende A330 og A340.

Nonstop til Osaka

Fra 1. marts 2020 flyver SWISS fem gange om ugen direkte fra Zürich til den japanske by Osaka. SWISS er dermed det eneste flyselskab, der betjener denne rute. Med over 2,5 millioner indbyggere er Osaka den tredje største by i Japan. Osaka ligger i en region med god økonomisk udvikling og byen er også interessant for skibsfarten, da den har en stor erhvervs havn. For tiden flyver SWISS kun til Tokyo i Japan. Osaka bliver derfor den anden SWISS-destination i Japan. Ruten betjenes af en Airbus A340-300 med 223 sæder.

Vinterplan 2019/2020
Zürich – Osaka                         LX162              13.00 – 08.45
Osaka – Zürich                         LX163              11.00 – 16.00

Sommerplan 2020
Zürich – Osaka                         LX162              13.00 – 07.50
Osaka – Zürich                         LX163              10.05 – 15.45

Der er ingen direkte ruter fra Danmark til Osaka. Hvis du vil flyve med Star Alliance kan du rejse med SAS til enten Tokyo eller Peking og herfra videre med det japanske selskab ANA. Alternativt med Lufthansa, der har en direkte rute fra München. Og fra næste år, har du altså muligheden at have et stop i Zürich og flyve direkte derfra til Osaka.

Nonstop til Washington D.C.

Fra den 29. marts 2020 flyver SWISS også daglige direkte fra Zürich til Washington D.C. USAs hovedstad er ikke kun en vigtig forretningsmetropol, men også en betydningsfuld turistdestination. Ruten beflyves med en Airbus A330-300 med 236 sæder. United Airlines (der også er medlem af Star Alliance) flyver også samme rute – og de to selskaber har derfor etableret et samarbejde. Det betyder, at der hver uge er 14 flyvninger mellem Zürich og Washington, D.C.

Zürich – Washington, D.C.        LX70                13.45 – 17.00
Washington, D.C. – Zürich        LX71                20.35 – 10.40

Da SAS har en direkte rute fra København til Washington D.C., er SWISS nye direkte rute fra Zürich kun interessant for rejsende fra Danmark, hvis prisen er konkurrence dygtig eller SAS må melde udsolgt.

Nye destination for Boeing 777-300ER

SWISS vil i 2020 bruge Boeing 777-300ER på ruter, der tidligere blev betjent af de mindre Airbus A330 / 340-fly. Fra februar 2020 vil SWISS flyve til den japanske hovedstad Tokyo med en Boeing 777-300ER og fra sommeren 2020 bliver flytypen brugt på SWISS ruten til Miami. Skiftet til en større flytype på disse to ruter skyldes stor efterspørgsel både på passager- og fragtsiden.

Forsidefoto: (c) SWISS

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er skrevet af Steffen og oprindelig bragt på vores tyske søsterside



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *