Nyt design hos græske Aegean

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Aegean Airlines har begyndt en ny æra med store investeringer og planlagt vækst. Selskabet har lige afsløret det nye livery og den nye branding med præsentationen af de tre første Airbus A320neo.

De nye jetfly er udstyret med avancerede Pratt & Whitney-motorer. Efter 20 års succesrig drift lægger Aegean grundlaget for fremtiden. Det nye fly kom i brug her i februar 2020. Den første flyvning var på ruten fra Athen til München.

Selskabet forventes at modtage i alt mindst 46 A320neo- og A321neo-fly inden 2025. Aftalen indeholder en mulighed for at Aegean kan få leveret yderligere 12 fly – og dermed kommer op på at få leveret i alt 58 fly. Den samlede investering bliver i størrelsesordenen 2,5 – 3 milliarder USD i markedspriser (Listeprisen er 6 – 6,5 milliarder USD).

Med andre ord så investerer Aegean 500 millioner USD hvert år over de næste seks år i at udvide og modernisere sin flåde. Flyselskabet modtager i alt seks nye fly inden juli 2020. Dermed øger Aegean sin flåde til 65 fly, øger sædekapaciteten med 1,5 millioner sæder (til i alt 19 millioner sæder i år) og udvider rutenettet til 155 destinationer i 44 lande i 2020.

De nye, ekstra fly vil give et væsentligt bidrag til økonomien, beskæftigelsen og turistindustrien i Grækenland. Man forventer, at der kommer omkring 100.000 nye turister. De direkte indtægter fra turismen er anslået til at blive øge med 80 millioner euro. Det nye design er inspireret af den græske himmel, havet og landets historiske arkitektur. Den nye branding, det nye design og den nye kabine skal medvirke til at forbedrer passagerernes rejseoplevelse.

Kabinens design er forbedre på A320neo og der er eksempelvis kommet nye sæder med justerbare nakkestøtter. Catering er også forbedret, og der er en holder til en tablet eller smartphone i ryggen på sædet foran. Nu er det blevet behageligt at se film og serier på dine egne enheder.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside www.insideflyer.de.

Foto: (c) Aegean Airlines

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *