Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS holder lige nu og frem til februar 2023 en kampagne i anledningen af at EuroBonus programmet fylder 30 år. Du kan i kampagneperioden optjene din EuroBonus status dobbelt så hurtigt som normalt.
Mangler du statuspoint til at opnå status, så kommer denne EuroBonus kampagne som kaldet. Den giver dig nemlig muligheden for at optjene det dobbelte antal point eller flyvninger.
Det gælder naturligvis også, hvis du gerne vil opnå Guld eller Diamant status, da kravene også er “det halve”, når nu der tælles dobbelt. Det gælder kun på SAS flyvninger.
Det giver dog ret meget mening for de som har Sølv-niveau og som gerne vil nå Guld-niveau, da det er der de fleste nye fordele befinder sig.
Gå fra nul og til Diamant-niveau
Du vil nå EuroBonus Diamant-niveau, når du har foretaget 90 one-way flyvninger, eller når du har optjent 90.000 Basispoint SAS eller Star Alliance-flyselskaberne i din personlige kvalifikationsperiode på 12 måneder.
Med denne nye kampagne, der starter den 1. november 2022, så skal du dermed kun klare 45 one-way flyvninger eller optjene 45.000 Basispoint hvis du udelukkende flyver med SAS.
Har du optjent Guld status og vil gå efter Diamant status
Du vil nå EuroBonus Guld-niveau, når du har foretaget 45 one-way flyvninger eller optjent de 45.000 Basispoint med SAS. Så kan du gå efter Diamant status. I stedet for de ekstra 45.000 Basispoint eller 45 one-way flyvninger, så er det i løbet af kampagnen kun det halve der skal optjenes. Igen gælder det kun SAS flyvninger, hvis der skal tælles dobbelt.
Konklusion
Vi syntes denne kampagne er god for mange, men vi vil gerne sikre at ingen går ud og flyver ekstra for at opnå en status, som de ikke har brug for. Med det mener vi at en status kan “købes for dyrt” i forhold til fordelene. Især fordi det kræver at du kun flyver med SAS.
Flyver du en del, så kan der bestemt være en god grund til at ville gå fra EuroBonus Sølv-niveau til Guld-niveau. Der er der helt reelle fordele at opnå ved at flyve de 18 one-way flyvninger ekstra eller optjene de godt 12.500 Basispoint der kræves med SAS. Noget en enkelt returbillet i SAS Plus eller Business Class kan være med til at give på langruterne.
Men at gå fra Guld til Diamant kan købes for dyrt i forhold til de fordele der opnåes. Så der anbefaler vi blot at lige læse alle fordelene igennem inden man jagter den status.
Så skal du være med i kampagnen, så løber den fra 1. november 2022 og frem til 28. februar 2023.
Læs mere om kravene for de forskellige medlemsniveauer her.
Hvor har i disse informationer fra? Jeg kan ikke se at jeg har fået nogen mail fra SAS om denne kampange, og jeg kan ikke finde betingelserne på deres website. Disse kampanger plejre at have en bestillings periode, men den kan jeg ikke finde noget sted.
Hej Lars,
Der er sendt en mail ud, hvor det står nederst i mailen. Vi har modtaget den fra SAS den 14. oktober 2022. Titlen på vores mail var: “Din jubilæumsrabat på bonusrejser + pointsaldo”.
Ordlyden i mailen er:
DIN NÆSTE REJSE KAN VÆRE VÆRDIFULD
Nu bliver det 2x lettere for dig at beholde eller opnå det næste medlemsniveau i SAS EuroBonus. For hver rejse du tager med os i perioden 1. november 2022 – 28. februar 2023 giver vi dig dobbelt så mange kvalificerende point* og flyvninger.
* Inkluderer 2x flere niveaubestemmende point (1x Basispoint + 1x Statuspoint) for hver rejse med SAS. Statuspoint kan ikke – i modsætning til Basispoint – anvendes til shopping og kan ikke ses i din pointoversigt. Gælder ikke på bonusrejser.
Jeg håber det hjælper.
Mvh
InsideFlyer