Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS har her i juni måned genstartet deres long haul ruter. I første omgang er det til USA, men Kina og Japan er også på listen til genstart.
Opdateret: 23.06.2020 klokken 12:30
SAS har lige meldt ud at de øger frekvensen på Chicago og New York. Læs mere her.
I første omgang startede SAS forsigtigt ud med enkelte ugentlige afgange til New York og Chicago. Fra juli bliver San Francisco koblet på med to ugentlige afgange.
Samtidig ser det ud til at SAS vil have fire ugentlige afgange til Chicago og fem ugentlige afgange til New York.
Læs mere: Se hvilke lande som Danmark åbner rejser til fra den 27. juni
Vi forsøger at komme med en status på ruterne og deres tidstabel.
New York
Ruten til New York er i bookingssystemerne sat til at flyve fem gange om ugen.
Tidstabellen er følgende:
- SK909 CPH1225 – 1455EWR 333 36
- SK910 EWR1735 – 0715+1CPH 333 47
Chicago
Ruten til Chicago er i bookingsystemerne sat til at flyve fire gange om ugen.
Tidstabellen er følgende:
- SK943 CPH1540 – 1745ORD 333 47
- SK944 ORD2205 – 1320+1CPH 333 15
San Francisco
Ruten til San Francisco er den sidst tilkommende long haul rute. Den er sat i til at flyve to gange om ugen, når den starter i juli måned.
Tidstabellen er følgende:
- SK935 CPH1205 – 1420SFO (torsdage og søndage)
- SK936 SFO1610 – 1150+1CPH (mandage og fredage)
Resten af Long Haul destinationerne
Hvad er så status med resten af de Long Haul destinationer SAS havde før Corona krisen? Indtil videre er de lidt usikre og afhængige af Danmarks udmeldinger, men nok i højere grad afhængig af om Kina, Japan og USA lukker mere op. Lige nu er Kina helt lukket og efter denne uges situation med mange smittede i Beijing, så vil der helt sikkert ikke blive ændret på dette i den næste tid.
I tidstabellen står ruterne til Shanghai, Beijing, Tokyo, Miami og Los Angeles til at starte i august måned. Boston står til at starte op igen til september, men dette kommer nok an på hvordan SAS vil bruge deres kommende Airbus A321LR. Sidste udmelding var at de skulle bruges ud af Oslo og Stockholm. Umiddelbart tror vi ikke på at Boston bliver startet op som rute igen lige med det samme.
Desværre er udmeldingerne forsat fra den danske regeringen at USA (og resten af verden uden for Schengen og Storbritannien) ikke er blandt landene der er nogen plan for hvornår der genåbner.
Hvordan kan det være tilladt at flyve til USA når man fraråder rejer dertil er det fordi regeringen har pustet så mange penge i sas
Hej Jørgen,
Det har faktisk aldrig været forbudt at flyve til USA. Grænserne har været lukket og derfor er det ikke muligt at komme ind i USA med mindre du er statsborger eller har fx. et Green Card.
Som det er lige nu forsætter denne situation nok og EU overvejer at forlænge et forbud mod USA da de ikke menes at have styr på COVID-19 situationen.
Dertil betyder fragten mellem USA og Europa en del og kan derfor betale for en del (eller det hele) af flyvningen. Så vi ser det mere som SAS ønsker at være klar og tilbyde billetter til dem der kan rejse nu og vise vi andre at de er nær når vi kan rejse ind igen.
Mvh
InsideFlyver