Nu kan du rejse til Dubai igen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Dubai er det første mellemøstlige land, der åbner op for deres grænser og tillader at udenlandske turister og forretningsfolk igen kan rejse til Dubai. Grænserne åbner op allerede den 7. juli 2020.

I dag åbner grænserne faktisk op for at statsborgere igen kan rejse tilbage til Dubai og fra tirsdag kan de også rejse ud af Dubai igen.

Emirates har netop genåbnet deres direkte rute fra København og til Dubai. Så det giver dig nem mulighed for at flyve til/fra Dubai. Der er i starten ikke daglige afgange.

Læs mere: Emirates er tilbage i Københavns Lufthavn

Det er godt at se Emirates Check In åben igen i Københavns Lufthavn terminal 2. Foto: Henrik Olsen

Turister og forretningsfolk kan besøge Dubai den 7. juli 2020

Kravene for at rejse til og besøge Dubai, som international rejsende, er forventet og ikke strenge eller svære at sikre. Reelt skal du blot sikre dig at du dagene inden du rejser har fået taget en COVID-19 test med et negativt resultat. Hvis du ikke kan klare dette, så vil den blive taget ved ankomsten til Dubai, hvor du så må vente på resultatet.

Kravene er beskrevet her:

  • Udfyld en “Health Declaration Form”, som flyselskabet vil udlevere til dig.
  • Du skal have en rejseforsikring som er aktiv og dækker dig og dem du rejser med.
  • En COVID-19 test må maksimalt være 92 timer gammel i forhold til afrejsedatoen. Hvis du ikke har dette, så vil du skulle have taget en test i Dubai før du kan komme ind i landet.
  • Hvis du testes positiv, så vil du skulle i 14-dages karantæne. Karantænestedet kan være dit hjem i Dubai eller et sted som myndighederne udpeger. Omkostningerne er for egen regning.
  • Du skal downloade Dubai’s “COVID-19 DXB App”. Der skal du registrere dig med dine detaljer og andre informationer, så myndighederne kan komme i kontakt med dig.

Gratis COVID-19 test muligt i Københavns Lufthavn

Det er blevet muligt at blive testet gratis for COVID-19 i Københavns Lufthavn. Svaret får du som de andre steder efter 2-3 dages tid.

Der er opstillet et COVID-19 testcenter uden for terminal 2. Der kan du gratis blive testet uden tidsbestilling. Foto: Henrik Olsen

Så skal du have lavet en test og have et certifikat med dig til for eksempel Dubai, så anbefaler vi et besøg ved lufthavnens egen lægeklinik. Der tilbyder “Airport Doctor” at få lavet test, men også få lavet et certifikat, som viser at du er testet negativ og inden for få timer før din afrejse.

Læs mere om Airport Doctor her.

Du finder Airport Doctor på 1. salen i terminal 2. Tæt på indgangen til sikkerhedskontrollen.

Du ser indgangen til Airport Doctor til højre i billedet. Foto: Airport Doctor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *