Lufthansa: A380 kommer måske først i luften i 2022

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa har ingen aktuelle planer om at lade selskabets A380’ere flyve med passagerer. Det er den fremtidige udvikling i efterspørgslen, der afgør, hvornår flyet igen kommer i luften

COVID-19 har påvirket flådeplanlægningen hos mange flyselskaber verden over. Også hos Lufthansa. Flyselskabet har allerede bebudet, at det vil reducere sin flåde markant. Der er stor interesse for, hvad fremtiden er for selskabets Airbus A380.

Vil Lufthansa vente til 2022 før A380 kommer i luften?

I slutningen af ugen, rapporterede flere medier i blandt andet USA og Tyskland, at Lufthansa først ville sende selskabets Airbus A380 i luften i 2022 – hvis flyet overhovedet vil vende tilbage i drift.

Det sidste ord er imidlertid ikke sagt. Det er rigtigt, at Lufthansa i øjeblikket ikke har Airbus A380 med i selskabets flyplan. En talsmand for koncernen har fortalt til InsideFlyer, at selskabet holder muligheden åben for igen at tage Airbus A380 i brug. Men det afhænger naturligvis af efterspørgslen og markedssituationen.

Corona-krisen har flyttet Lufthansa koncernen over i en helt ny virkelighed. Både på kort- og langt sigt. Lige nu forventer Lufthansa, at selskabet i 2023 vil have 100 færre fly i koncernens samlede flåde.

Efter at have overvejet forskellige alternativer for at gøre Lufthansa konkurrencedygtig på lang sigt, besluttede selskabet, at A380 fremover kun vil være stationeret i München. Dette betyder, at Lufthansas widebody fly fremover vil være placeret i henholdsvis Frankfurt (Boeing 747-4, Boeing 747-8 og Boeing 777-9) og München (A350, A380). Selskabets otte A380’ere, der er placeret i München, forbliver parkeret. Men man holder stadig muligheden åben for at sende dem på vingerne igen.

A380 flyver kun fra München

Hvad der imidlertid allerede er sikkert, er, at Airbus A380 kun vil flyve fra München. Oprindeligt fløj alle selskabets Airbus A380’ere fra Frankfurt. Men over de senere år er flere af disse flyttet til München, hvor hele flåden nu har base. Derfra har de fløjet til destinationer som Hong Kong, Los Angeles, Miami eller Shanghai.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores britiske søsterside.

Foto: © Lufthansa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *