Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det ser nu faktisk ud til at det nye islanske flyselskab PLAY bliver til noget og rejser sig fra WOW airs aske. I hvert fald er der i den seneste uge kommet et par interessante nyheder om det nye flyselskab.
PLAY kom hurtigt til verden, da WOW air måtte lukke. PLAY skulle været en kopi af hvad WOW air forsøgte, men udfordringerne stod i kø for at kunne starte op. Nu er vi ved at være klar til en større genstart for mange flyselskaber og vi ser derfor også at nystartede flyselskaber vil have en del af kagen. Rettighederne til WOW air blev købt af Michele Ballarin – en amerikansk forretningskvinde.
PLAY er en af dem og deres første rute ser ud til at starte mellem Island og London i juni måned.
PLAY fik deres islanske godkendelse i sidste uge til at kunne starte flyvninger. Flyet bliver en Airbus A321neo der er leaset fra AerCap. Planen er at der skal leases i alt 3 fly i starten og dette første bliver leveret i løbet af maj måned.
For at nå det mål der tidligere har været udmeldt, så skal der mere til end den ene rute mellem Island og London. Planen var at tilbyde billige flybilletter mellem Europa og USA med et stop i Island. Derfor bliver det interessant at se hvornår dette bliver en realitet.
Første milepæl bliver at se billetterne til salg på PLAY’s hjemmeside.
Skriv et svar