Prima, Prima! Norwegian Cruise Line løfter ferieoplevelsen op på et nyt niveau

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Verden vågner af sin Corona-inducerede tornerosesøvn. Ikke mindst den hårdt prøvede rejsebranche jubler trods flaskehalsproblemer og lægger de røde tal bag sig. Og de rejsende får endelig mulighed for igen at opleve verden i alle dens spændende facetter. Der er, kort sagt, igen sus i sejlene. Hvem skulle det glæde mere end arrangørerne af krydstogtferier? Og netop nu viser Norwegian Cruise Line (NCL) vejen frem med et nyt skib, der løfter ferieoplevelsen op til et helt nyt niveau.

Velvagt navn – med signalvirkning

Helt passende bærer skibet navnet Norwegian Prima – en klar indikation a hvor vi befinder os på luksusskalaen – for det er det første af seks skibe i denne klasse, som NCL har bestilt hos det italienske skibsværft Fincantieri.

Skibet blev navngivet i lørdags af ingen ringere end popstjernen Katy Perry, før det stak til søs på sin jomfrurejse, og nu er det undervejs fra Island via Irland, England og Frankrig til Amsterdam. Ombord befinder sig inviterede gæster fra rejsebranchen og medieverdenen, og InsideFlyer er naturligvis med og vil berette udførligt om skibet, som NCL ønsker skal bringe alle superlativer i spil. Og det første indtryk er faktisk, at NCL her sætter helt nye standarder for branchen, hvad angår elegant design og service på det allerhøjeste niveau. Norwegian Prima tilbyder et imponerende 2:1 forhold mellem gæster og besætning og mere plads til passagererne – bedre end noget andet premium krydstogtskib. At skibets besætning udviser en sjælden grad af service-mindedness, naturlig hjælpsomhed og venlighed, skal bare nævnes i forbifarten. 

The Hudson, en af 22 restauranter på skibet. Foto: BongoPlanes
Wellness skrives med stort på Norwegian Prima. Foto: BongoPlanes

Kedsomhed? Findes ikke!

Der mangler intet, hvad angår fritidsaktiviteter, det være sig fysiske aktiviter, wellness, et teater, kasino, spillehal og et utal af restauranter, barer og natklubber, osv., osv. Men skulle man bare ønske sig fred og ro, kan man slappe af ved en af de mange swimming-pools – eller bare sidde på værelsesbalkonen, som alle kahytter har, og lytte til havets brusen. Prøv det – det er pure afstressning.

Go-cart bane over tre dæk. Foto: BongoPlanes
Der gives gas i pubben Syd Norman’s Pour House. Foto: BongoPlanes

Mindre klimaaftryk

Sidst, men ikke mindst, viser NCL med sit nye flagskib, at man tager klima- og miljøudfordringerne alvorligt og gør, hvad man kan, for at mindske sit klima-aftryk. 

Til InsideFlyer udtalte Harry Sommer, CEO i Norwegian Cruise Line (NCL) følgende:

Bæredygtighed er et virkeligt tema. Som foretagende har vi forpligtet os til nul-emission i 2050. 

Vi ser en fremtid med alle mulige teknologier, som vi kan bruge til at reducere vort klimaaftryk.

Harry Sommer, CEO i Norwegian Cruise Line (NCL)

Men allerede nu implementerer NCL en række teknologier på Norwegian Prima med det formål, kraftigt at mindske emissionen af klimagasser.

Kommer til København

I Amsterdam begynder skibet sin regulære drift med betalende gæster og vil lægge til kajs i København d. 13. september på et nordeuropæisk krydstogt, før det vinteren over vil besejle det solbeskinnede Karibien. Så har du lyst til at prøve en tur inden da, er chancen der nu.

Forsidefoto: Norwegian Prima til kajs i Reykjavik. Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *