Prisvindende popstjerne skal døbe Norwegian Viva

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian Cruise Line (NCL) har netop udnævnt den latinamerikanske sanger og femdobbelte Latin GRAMMY®-vinder Luis Fonsi som gudfar for det nye Prima Class-skib, Norwegian Viva.

Til en officiel navngivningsceremoni i Miami skal “Despacito”-hitmageren døbe skibet med champagneskum efterfulgt af et stort koncertshow. Efter festlighederne påbegynder Norwegian Viva sin første sæson i Caribien med hjemhavn i Puerto Rico, hvor den nyudnævnte gudfar er født og opvokset.

Det bliver den latinamerikanske sanger, sangskriver og producer Luis Fonsi, som skal døbe NCL’s nyeste krydstogtskib, Norwegian Viva – det andet af i alt seks skibe i den nye Prima Class. Den prisvindende musiker er bedst kendt for at toppe hitlisterne i mere end 35 lande, heriblandt Danmark, med sommerhittet ”Despacito”. Det ørehængende hit har vundet platin 13 gange og er en af verdens mest afspillede sange nogensinde med mere end 4,6 milliarder afspilninger. 

Luis Fonsi. Foto: NCL/PR

Lyt til vores interview med Norwegian Cruise Line, hvor vi får mere at vide om de designet og baggrunden for de nye PRIMA klasse skibe:

Dåben finder sted den 28. november 2023 i krydstogthovedstaden Miami, hvor Luis Fonsi traditionen tro skal smadre en champagneflaske mod skibets stævn for officielt at navngive Norwegian Viva. Efter det lykkebringende ritual vil Fonsi optræde med sine megahits til et brag af en dåbskoncert. I løbet af aftenen får han selskab af latino-popdronningen, Paulina Rubio, sangeren Pedro Capó samt Marcello Hernandez, der er kendt fra tv-showet ”Saturday Night Live”.

Det er med stor glæde, at vi byder popikonet Luis Fonsi velkommen i NCL-familien som gudfar til vores nyeste skib Norwegian Viva. Miami er vores hjemby, og den er gennemsyret af latinamerikansk kultur. Derfor fejrer vi naturligvis Norwegian Vivas dåb med en perlerække af latinamerikanske talenter og med Luis i front. Som indfødt puertoricaner med base i Miami forener han folk fra hele verden med sin energi, positivitet og musik og komplementerer Norwegian Vivas livsbekræftende energi helt perfekt. Vi kan ikke vente på, at han slutter sig til os, når vi senere på året skal fejre denne store milepæl.

David J. Herrera, President for Norwegian Cruise Line.

Den nye titel som gudfar vækker begejstring hos popstjernen fra Puerto Rico:

Jeg er virkelig beæret over at blive udnævnt som gudfar for NCL’s nyeste skib, Norwegian Viva. Jeg ser frem til at dele hende med Puerto Ricos fantastiske befolkning, som til punkt og prikke repræsenterer den samme ’Live it Up’-ånd. Da jeg selv er vokset op på en ø, har havet altid spillet en vigtig rolle i mit liv, og der er ingen andre steder, jeg føler mig mere hjemme. Krydstogter kan skabe uforglemmelige ferieoplevelser, og jeg kan ikke vente med at døbe dette fantastiske skib og introducere hende til resten af verden.

Luis Fonsi.

Efter dåbsrejsen bliver Norwegian Viva det nyeste skib med hjemhavn i San Juan i Puerto Rico. I løbet af april 2024 sejler Prima Class-skibet en række 7-dages caribiske krydstogter med stop i Tortola, De Britiske Jomfruøer; St. John’s, Antigua; Bridgetown, Barbados; Castries, Saint Lucia; Philipsburg, Sint Maarten og Sankt Thomas, De Amerikanske Jomfruøer.

Herefter sættes kursen mod endnu en sommersæson i Sydeuropa med afgange fra Athen (Piræus), Grækenland; Lissabon, Portugal; og Rom (Civitavecchia) og Venedig (Trieste), Italien.

Norwegian Viva er det andet af i alt seks skibe i NCL’s banebrydende Prima Class og søsterskib til det prisvindende Norwegian Prima. Begge skibe tilbyder en følelse af plads og rummelighed, man aldrig tidligere har oplevet ombord på et moderne krydstogtskib.

Se en video fra vores tur med søsterskibet Norwegian Prima her:

Norwegian Viva debuterer i august 2023, hvor det allerførste krydstogt går fra Venedig til Lissabon. Frem til dåben i november sejler hun til attraktive middelhavsdestinationer – heriblandt Amalfikysten og det græske øhav.

For at fejre offentliggørelsen af Norwegian Vivas gudfar har NCL sammensat en ’Live it Up! Spotify-playliste’ inspireret af topstjerner i Latin-musik. Lyt med her: Live it Up! Spotify playlist.

Foto: Norwegian Cruise Line / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *