Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansa har i en periode valgt at bruge en af deres Boeing 747-400 på ruten mellem Frankfurt og Berlin. Så nu kan du prøve “Queen of the Skies” uden at skulle flyve langt og uden at skulle betale mange penge for det.
Du kan bestille din tur i enten Business Class eller økonomi. Der er 67 sæder i Business Class kabinen og 304 sæder i Premium Economy/økonomi kabinen. Hvis du vælger økonomi har du mulighed for at vælge sæderne i Lufthansas Premium Economy kabinen. Dette sælges nemlig på denne rute som en almindelig økonomi billet.
Det er i hele november måned at Lufthansa har planlagt at bruge en af deres Boeing 747-400. Første afgang er den 1. november, hvor afgangen LH168 flyver fra Frankfurt og til Berlin klokken 16:15. Den sidste planlagte afgang er den 30. november. Der er planlagt et par afgange fra hver lufthavn hver dag og turen omkring 1 times tid.
Du kan booke en tur fra København og til Berlin via Frankfurt. På denne måde får du 4 flyvninger, hvor de to mellem Frankfurt og Berlin netop er med en Boeing 747-400. Prisen for dette er lige nu 3.800,- kroner for denne returbillet.
Hvis du vil booke en one-way kan det gøres direkte på Lufthansa hjemmesiden. Søg efter dem her.
Du kan læse mere om mulighederne og eksemplerne på vores forum, hvor medlemmerne allerede er kommet med mange gode forslag og eksempler på priser og mulige afgange.
Skriv et svar