Qatar Airways indsætter Airbus A350 på ruten til København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I hele august erstatter Qatar Airways den ene af de to Dreamliner flyvninger mellem København og Doha med en større Airbus A350-XWB

Qatar Airways har nu bekræftet at de indsætter en Airbus A350-XWB på ruten til København. Det er den normale afgang med QR164 fra København kl. 22:35 til Doha med ankomst i Doha kl. 05.40 der får mere kapacitet. Returflyvningen med QR 163 afgår fra Doha kl. 15;25 og ankommer i København kl. 20:55

Hos Qatar har Airbus A350-900 XWB 36 sæder i business og 247 sæder i economy. Dreamlineren Boeing 787-800, som normalt benyttes har 22 sæder i business og 232 sæder i economy.

Med den nye A350 afgang når Qatar Airways op på 537 sæder om dagen fra København. Det er tæt på Emirates, som med en daglig afgang til Dubai med en Airbus A380 har 615 sæder om dagen fra København.

Endnu større kapacitet får Qatar Airways den 28. oktober, hvor de indsætter en Boeing 777 på ruten.

Foto: Qatar Airways



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *