Qatar Airways: Ny lounge i Charles de Gaulle samt ny rute til Nice

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Qatar Airways fejrer den officielle åbning af sin nye Premium Lounge i Paris-Charles de Gaulle Airport. Flyselskabets koncernschef, Mr. Akbar Al Baker bekræfter samtidig opstartsdato for en ny direkte rute til Nice.

Koncernchefen foretog den officielle åbning af den nye, luksuriøse Qatar Airways Premium Lounge i Paris-Charles de Gaulle lufthavn torsdag den 12. januar.

Ved en officiel snorklipnings ceremoni i loungen tog Mr. Al Baker imod flere kendte VIP-gæster, heriblandt Mr. Abdullah Al-Subae som er leder af luftfartstilsynet i Qatar. Ledelsen fra Aeroports de Paris var også til stede ved åbningen og den efterfølgende frokostsanretning i loungens brasseri.

PARIS LOUNGE 2017

Ny direkte rute til Nice

qatar-airways-premium-lounge-at-charles-de-gaulle-airport-official-opening_31454318863_o-1024x771

Mr. Al Baker brugte også anledningen til at opdatere de tilstedeværende journalister om flyselskabets kommende lancering af direkteruten til Nice. Ruten bliver introduceret den 4. juli i år. Flyselskabet vil have 5 ugentlige afgange fra sin hub, Hamad International Airport i Doha til den franske kystby. Ruten vil blive opereret af én af flyselskabets Boeing 787 Dreamlinere – samme type fly som de anvender på ruten til København.

«Jeg er glad for at være her i dag for officielt at åbne Qatar Airways Premium Loungen i Paris-Charles de Gaulle lufthavn, den 3. lounge i denne kaliber i vores stadigt voksende netværk. Dette viser yderligere vores forpligtelser til Frankrig, hvor vi nu kan tilbyde vores bedste produkter til det franske marked. Både med loungen, vores moderne fly med 3 daglige afgange fra Paris, og vores videre ekspansion hvor vi vil operere direkte fly til Nice fra 4. juli i år.»

Mr. Akbar Al Baker, CEO, Qatar Airways

Loungen er på mere end 1.000 kvadratmeter, og tilbyder First og Business Class passagerer et sofistikeret, moderne og rummeligt miljø hvor de kan slappe af og starte sin fem-stjernede rejseoplevelse.

PARIS LOUNGE 2017

Premium Lounge har alle kvaliteterne af et Premium produkt. Her er både brasserie og deli, to tagterrasser fra hvor passagerne har udsigt over Paris og Eiffeltårnet. Herudover er der bederum, iMacs, badefaciliteter, Wi-Fi og siddepladser til mere end 200 gæster som alt sammen bidrager til en rolig atmosfære.

Doha-Nice Flight Schedule:
Fra 4. juli
Doha (DOH) til Nice (NCE) QR053 avgang: 07:45
Nice (NCE) til Doha (DOH) QR054 avgang: 17:10

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Peter Fox fra vores norske søsterside, InsideFlyer.no



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *