Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som vi kunne skrive om allerede i maj måned, så havde Norwegian fjernet alle deres direkte ruter til USA fra bookingssystemerne. På det tidspunkt var der usikkerhed om hvilke som reelt ville komme tilbage, men nu er det et faktum at Københavns Lufthavn mister direkte ruter til USA.
Tidligere fik vi følgende at vide, når vi kontaktede Norwegian omkring de manglende direkte ruter:
Vi har endnu ikke lave langruteprogrammet færdigt og normalt har vi første ruterne i systemet 6-10 måneder før afgang
Denne tidshorisont er for længst overskredet og nu ser det endelig ud til at vores første undersøgelser holder stik.
Læs mere: Norwegian lukker deres direkte ruter fra København i den kommende vinter
Følgende ruter lukkes som direkte ruter (men flyves via andre hubs som f.eks. Gatwick):
- New York
- Orlando
- Miami (Ft. Lauderdale)
- Los Angeles
- San Francisco
Det kan forsat være at nogle af dem kommer igen til sommerprogrammet for 2020, men lige nu er Norwegians tilstedeværelse i Københavns Lufthavn på langruterne blevet reduceret væsentligt. Helt sikkert som konsekvens af motorproblemer med deres Dreamliners og som en del af deres igangsatte spareprogram #Focus2019.
Stockholm får en enkelt rute til Miami og Oslo får to ruter – den ene til Miami og den anden til JFK lufthavnen ved New York. Dermed er København den store taber, da der i denne vinter ikke er nogen direkte ruter med Norwegian til USA.
Krabi og Bangkok flyves forsat i vinterprogrammet ud af København.
[…] Læs mere: Norwegian lukker deres direkte USA ruter […]