Regional Jet OÜ skal erstatte Jettime med propelfly for SAS

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som erstatning for Jet Time har SAS lavet en aftale med Regional Jet OÜ, som fra august vil flyve med fire fly af typen ATR72-600 for SAS.

SAS og Regional Jet OÜ har indgået en aftale som involverer 4 fly af typen ATR72-600 som delvist skal erstatte Jet Times maskiner. Flyene vil få base i København.

Da SAS ikke har indgået aftale om lige så mange fly som Jet Time fløj for dem, løses den manglende kapacitet ved at reducere trafik og omfordele den eksisterende kapacitet til andre flytyper.

Mikael Wångdahl, VP Ekstern produktion i SAS udtaler følgende:

Vi har fundet den rette partner til at overtage flyvningerne for Jet Time. Vi kender Regional Jet OÜ som en dygtig og pålidelig partner, der vil bidrage til SAS’ strategi inden for wetlease. Vi ser frem til samarbejdet,

Siden november 2016, hvor aftalen med Jet Time blev annuleret, er der blevet arbejdet med at finde en ny wet lease-partner til at flyve propelfly.

En række selskaber har givet bud på at få kontrakten med SAS. Alle selskaber er undervejs i processen blevet evalueret og bl.a. vurderet på deres nuværende arbejde og samarbejder.

Valget af Regional Jet OÜ er derfor sket ud fra en række parametre, hvor der bl.a. er foretaget audit af SAS Quality and Compliance monitoring med meget gode resultater.

Aftalen med Regional Jet OÜ strækker sig over seks år, men kan opsiges efter tre år. De fire ATR72-600, som skal flyve for SAS, er alle i SAS maling, og vil primært blive bemandet med personale baseret i Københavns Lufthavn (CPH) på lokale overenskomster.

Regional Jet OÜ blev grundlagt i 2015 som en uafhængig produktionsplatform, der leverer wet lease ydelser til andre selskaber. Firmaet er ejet af Nordic Aviation Group (Nordica) og LOT Polish Airlines (LOT). I dag opererer de tre fly for LOT og fem fly for Nordica og vil således udvide sin flåde med fire fly til at operere for SAS.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *