Rejse Deal: WOW air fejrer seks år på vingerne med rabat på rejser til Island og Nordamerika

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lavprisselskabet WOW air fylder år og markerer dagen med prisdump på billetter. Danskerne kan derfor besøge Island eller selskabets 14 nordamerikanske destinationer mellem august og oktober med 30 procents rabat.

Det gode, danske vejr tyder på, at lavprisselskabet WOW air har opført sig pænt. Islændingene kan nemlig i dag fejre seks års fødselsdag og sænker prisen med 30 procent på billetter til alle selskabets destinationer i sensommeren og efteråret. Hurtige danskere kan derfor erhverve sig billige billetter til Island og nordamerikanske destinationer som bl.a. New York, LA og Toronto.

Billetterne med 30 procents rabat er i salg på www.wowair.dk fra i dag til og med mandag den 4. juni. Rabatten gælder for returrejser, der foretages på udvalgte flyvninger mellem den 15. august og 15. oktober 2018. For at opnå rabatten skal du indtaste promokoden WOWBDAY (uden mellemrum), når du booker billetter. Rabatten er uden lokale skatter og afgifter.

På top ti over billigste flyselskaber i verden

WOW air er kendt for at flyve danskerne billigt over Atlanten, og for nyligt blev selskabet kåret som verdens anden billigste flyselskab på transatlantiske flyvninger i en undersøgelse, som rejsesøgemaskinen Rome2Rio har lavet. Desuden blev WOW air, som et af de to eneste europæiske flyselskaber på listen, kåret til det 9. billigste flyselskab i verden i undersøgelsen. Her kunne lavprisselskabet præstere en gennemsnitspris på 0,64 kr. pr. km på internationale overflyvninger mod 1,18 kr., der er den gennemsnitlige pris på flyrejser.

WOW air fra København

WOW air flyver fra København– med en stopover i Keflavik lufthavn – til 14 destinationer i Nordamerika: San Francisco, Los Angeles, Dallas, Washington D.C., St. Louis, New York, Pittsburgh, Boston, Cincinnati, Cleveland, Detroit, Chicago, Toronto og Montreal.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *