Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
En overnatning på Radisson Blu Madrid Prado var en overnatning jeg havde glædet mig til da jeg endnu ikke har været på dette hotel før og havde hørt fra andre at det skulle være et udmærket hotel, som også ligger godt placeret i Madrid.
Jeg havde booket en forudbetalt standard rate på gode EUR 110,- i god tid i forvejen som jeg syntes var en fair pris trods at jeg kunne se på deres hjemmeside at man kan finde værelser helt ned til EUR 92,- for en overnatning. Dette må siges at være en ganske god rate for en nat på et godt hotel i Madrid.
Velankommet med metroen fra lufthavnen, som var effektivt og let, stod jeg i receptionen lidt over 12:00 og spurgte efter mit værelse. Som Concierge medlem i Club Carlson programmet er det som ofte muligt at få værelser tidligere og checke sent ud igen.
En god fordel og noget man især når man rejser med familien har god gavn af da det ikke giver anledning til stress og at man kan ende med at stå uden værelse i mange timer på både ankomst- og afgangsdagen.
Selve værelset var af typen business class og jeg var blevet opgraderet fra et standardværelse grundet min status ved Club Carlson. Dette er en klar fordel da man altid kan bestille billigste værelser og i 90% af gangene bliver man opgraderet. Desuden er der gratis morgenmad med og der er altid gratis internet. Internet delen er noget som i min verden giver Club Carlson hotellerne en klar fordel i forhold til andre hvor man skal betale ret mange penge for at bruge internet, med mindre man vil sidde ned i lobbyen.
Til gengæld er badeværelset af god størrelse og et dejligt stort bruseområde og dette er noget jeg sætter pris på. Jeg finder det godt at have god plads – især når man er to på et værelse at man ikke skal klemme sig forbi hinanden.
Morgenmaden var en positiv overraskelse og bestod dels af en mulighed for buffet og som tillæg kunne man vælge forskellige slags tilberedning af æg, pølser og bacon tilberedt efter bestilling fra køkkenet.
Radisson Blu Madrid Prado er et lille hotel med kun 54 værelser og 6 suites. Det er placeret i en ældre, dog godt renoveret bygning og derfor er værelserne ikke så store som man har set andre steder. Indretningen er frisk og moderne, dog finder jeg det altid mærkeligt når der ikke er et ordentligt bord og stol, hvor man kan arbejde. Dette er et klart minus i den sorte bog for dette hotel. Positivt er dog placeringen med 10-15 minutters gang til det meste og et godt område i Madrid. Det tog kun 5 minutter at komme fra en Metro station og til hotellet og det gør det meget attraktivt for et hurtigt besøg i byen uden brug af megen tid i taxi. Link til Radisson Blu Madrid Prado’s hjemmeside Oversigt: Introduktion: En tur til Madrid med SAS i SAS Plus og en overnatning på Radisson Blu Madrid Prado Rejsebeskrivelse: En morgenflyvning fra København til Madrid med SAS i SAS Plus Rejsebeskrivelse: En overnatning på Radisson Blu Madrid Prado <- denne artikel Lounge Review: Sala VIP Puerta Del Sol Lounge i Madrid Lufthavn Rejsebeskrivelse: En flyvning midt på dagen fra Madrid til København i SAS Plus
Skriv et svar