Rejsebrev: I løvernes fodspor

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I Tanzania er der et utal af nationalparker at tage på safari i, og dét at vælge en bestemt samt en operatør er lidt af en jungle. For os fungerede det bedst at læse sig frem til, i hvilken en nationalpark vi ville have chancen for at se så mange forskellige arter vilde dyr som muligt. Et parameter som vi tog med os i overvejelserne var også længden og luksusniveauet på sådan en tur, og der endte vi med at gå på kompromis med komforten for at få se både Ngorongoro og Serengeti over tre dage med to overnatninger i telt. Det kom vi ikke til at fortryde.

Ngorongoro

Tidligt om morgenen hentede vores guide os i Moshi i et lettere brugt jeep og satte kursen mod Lake Manyara, hvor vi sammen med de resterende deltagere skulle have en let morgenmad inden, at køretøjet rettede snuden mod det store krater. Et minus ved have valgt den billige tur var dog, at vi måtte vente en del tid på at papirarbejdet ved de respektive gates blev ordnet. Pole pole, (rolig rolig), som de siger på swahili. Det hele gik alligevel.

Ngorongoro-krateret.

Ngorongoro-krateret er enormt stort.  Det spænder godt og vel 20 km i diameter og rager to kilometer op i luften. Krateret sørger for, at dyrelivet lever beskyttet nede i bunden og er dermed blevet hjemsted for mange dyrearter, heriblandt nogle af sidste sorte næsehorn.
Første dag brugte vi på at køre på opdagelse nede i krateret, rundt på må og få. Måske ikke så propfyldt med dyreliv, som vi havde forventet, men fra jeep’ens åbne tag spottede vi zebraer, vortesvin, strudse, løver og en kæmpe flok flodheste samlet i et mudderhul. Plus det sorte næsehorn. Så vi var bestemt ikke skuffede, da vi kørte op til lejren i solnedgangens smukke lys.

Græssende zebraer i bunden af krateret.

Serengeti

Tidligt næste morgen ryddede vi lejren, pakkede jeepen og kørte ud på en rigtig bumletur ad grusveje med kurs mod Serengeti. Vi nåede knapt at køre en kilometer før én råbte: “Giraf!”. Og ja, der stod så sandelig en giraf og spiste lidt blade få meter fra vejen. Det skulle blive en god dag! Ude på Serengeti-sletten måtte vi flere gange holde for gnuer og zebraer på kørebanen. Det gjorde os ikke spor at vente, når vi sådan fik lov til at se deres migration på tæt hold. Guiden Jimmy havde styr på de vilde dyr og vidste nøjagtig, hvor han skulle køre hen. Helt særligt var det, da han gjorde holdt ved et væltet træ, hvor tre voksne hunløver lå og slikkede sol. Måske holdte de en pause fra at passe alle de små løvunger, der sov henne i skyggen fra et træ. Wauw. Som dagen skred frem kunne vi tjekke flere dyr af på vores ønskeliste: leopard, hyæner, gazeller, giraffer, elefanter osv. Det var en speciel følelse at få lov til at stå meter fra så frygtindgydende dyr og observere dem – samt virkelig dejligt at vide, at vi ikke var på deres menukort.

Et must for vores vedkommende var at se elefanter helt tæt på og se en hanløve, og som andendagen gik på hæld krydsede vi fingre for, at heldet ville være med os dagen efter. Held eller ej, da vi forlod den åbne lejr og stak afsted på de sidste timers safari, gik vores drømme i opfyldelse. Foran os stod flere fuldvoksne elefanter og spiste blade kun få meter fra os. En af dem gik på et tidspunkt henimod vores safaribil og i kort sekund, troede vi, at det var ude med os, men helt gelente drejde den af og passerede forbi os til lyden af knispende kameraer og gispende tilskuere. Det med hanløven lod dog vente på sig. Til gengæld så vi helt tilfældigt en gepard gå til angreb på en gazeller. Sikke en fart, men gazellen slap med livet i behold.

Tiden løb ud og vi måtte køre tilbage mod Arusha. Men, men, men. Først så vi en hyæne. Dernæst blodige kngoler. Og da vi kiggede os over skulderen lå der to hanløver med blod smurt ud i deres store manker. Vilde dyr på den vilde måde. Det minde sidder stadigvæk fast i os, når vi tænker tilbage på den safarioplevelse. Helt suverænt.

Det var sidste stop på vores rundrejse i Tanzania. Efterfølgende pakkede vi rygsækkene igen og satte kurs mod nye eventyr i Asien. Glæd jer til næste rejsebrev fra pulserende Bangkok.

Kommentarer

  1. Richard siger

    Jonathan, Problemerne ind i parkerne er vist de samme uanset hvad man har betalt for turen. Vi var på 6 dages safari i samme område januar 2017. Det kunne godt vore en af “din Jimmy”´s kolleger vi havde som guide. Vi traf Jimmy under safarien. Vi havde Jimmy som privat guide på 2 egen arrangerede ture efter safarien. Vi rejser også med rygsække og havde købt en medium pris tur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *