Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det afsluttende pitstop på næsten en måneds lang rejse gennem det vietnamesiske er storbyen, Ho Chi Minh City. Det er en storby, som storbyer i Asien er flest. Tætpakket, smog i luften og heldigvis også fyldt med åndehuller. 

Det var noget af en omvæltning at komme til Ho Chi Minh City fra Dalat i Vietnams højland. De pæne landskaber var erstattet med skyskrabere, den friske og lettere kølige luft med en tung, omklamrende fugtighed blandet med smog – men en ting havde ikke ændret sig. Scooterne. De var i massevis, og man kunne nærmest ikke undgå dem hverken i bybilledet eller lukke lydene ude fra værelset. Men det hører jo med og giver også et billede af, hvordan Ho Chi Minh City er at bevæge sig rundt i, når man ser forretningsmænd på scooter i flot jakkesæt med hele familiens børn bagpå.

Bortset fra smoggen kan man rundt omkring i gaderne finde spændende cafeer såsom The Vintage Emporium eller restauranten Hum Vegetarian, men også det gå på et af de mange blomstermarkeder er en fornøjelse. Derudover kan man flere steder få lov til at være den imponerede turist, når f.eks. større grupper samles til fælles tai chi i parker eller pensionister, der spiller badminton på fortovet.

War Remnants Museum 

Alle vi mødte på vores vej rundt i Vietnam nævnte dette museum hver gang, at vi spurgte ind til attraktioner i storbyen. Det virkede nærmest uundgåeligt, at vi skulle kigge forbi. Museet ligger central placeret og er nemt at komme til på gåben eller med en taxa. Entreprisen ligger på overkommelige kr. 5, så det er en no-brainer.

Museets formål er at oplyse om Vietnamkrigen og dens konsekvenser, og udstillingerne lever da også op til dette. Dog skal man virkelig tage forbehold for, at der er tale om en særdeles farvet beretning. Det er ikke meget information eller dokumentation, som fortæller negativt om krigsførslen fra Viet Congs side af. Den bliver derimod fremstillet som heroisk og nærmest ligefrem human. Trods det unuancerede billede af krigsudgydelserne, er det stadigvæk relevant at se, hvilke menneskelige tab og horrible krigsmetoder, der blev anvendt. Det efterlader i den grad et aftryk på sjælen at gå rundt og se, hvad forskellige gasser har gjort ved helt almindelige mennesker. Vi gik hen og blev ramt af en ret trykket stemning ovenpå besøget. Det fordrer eftertænksomhed. I nærheden lå en ismand, og det hjalp gevaldigt på humøret af besøge ham efterfølgende.

Turistfælde

Ovenpå den trykkede stemning på krigsmuseet tænkte vi, at en udflugt kunne gøre godt. Komme lidt væk fra smoggen og se lidt nærmere på et eftersigende skønt område, Mekong-deltaet. Som de fleste ture holdte bussen undervejs ind på en rasteplads fyldt med souvenirs og en lille cafe med kaffe til overpriser. Men det havde vi efterhånden vænnet os til, så vi grinte lidt af det og tænkte ikke nærmere over det.

Fremme ved havnemolen blev alle deltager stuvet ombord på en båd med kursen sat mod deltaet på den anden side af Mekong-floden. Her blev vi budt på te og fik lov at smage på den lokale honning samt pollen. Sekundet efter kom tjenerne så rundt med det, der lignede salgsvogne, så alle kunne erhverve sig diverse honningprodukter. Øv. Ingen dybdegående information om produktionen eller lignende. Derefter fik alle mulighed for at køre i hestevogn i 100 m eller gå. Det virkede nærmest unødvendigt, så vi gik hen og stillede os klar til det, vi forventede ville være turens højdepunkt: en sejltur nedad mindre floder på en udhulet træstamme. Der var bare ingen, der havde nævnt, at denne tur også nok kun var 100 m lang, tog to minutter og altså var 28 minutter kortere end lovet. Herefter kunne vi se nærmere på en karamelproduktion og selvfølgelig købe det. Det var et gennemgående tema: se det her, smag det eller prøv det og køb så gerne noget af det med det samme. Vi kom ikke tæt på noget, der ligende et lokalt liv. Kun liv til ære for os tåbelige turister.

Humøret bliver, bare rolig, meget bedre i næste rejsebrev, hvor vi krydser grænsen til et land med endnu en turbulent fortid, Cambodia.

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!