Rejsebrev: Postkort fra palmeøen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Knapt har smagen af det sprøde franske baguette lagt sig før, at vi igen er på vej mod lufthavnen. Vi har drømt om små palmeøer uden for mange turister, så vi sætter snuden mod øen Huahine, der ligger knapt en halv times flyvning væk. Det er igen helt tilfældigt, at vi ender dér, men så snart at vi får fast grund under fødderne igen, giver det hele mening: et styks paradisø fundet.

Lufthavnen på Huahine kan ikke rigtig betegnes som en lufthavn. Flyveplads er mere dækkende.Der er en landingsbane direkte ud til havet og en lille terminalbygning på størrelse med en villa. Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i tropiske egne, da vi træder ud på asfalten og skynder os gå ind i skyggen. Udenfor venter vores vært, en rigtig rockmama med Coldplay kørende for fuld smadder. Det er som sagt et tilfælde, at vi endte her. Vi skrev rundt til mange Airbnb-værter, om de kunne lave et godt tilbud til to unge backpackere. Det kunne hende her.

Huahine & Motu Mahare

Huahine er omtrent lige så stor som Ærø og består af en nord- og en sydlig del – henholdsvis Huahine Nui og Huahine Iti. Ingen af de steder skal vi bo. Vi skal i stedet overnatte på en endnu mindre ø kaldet en Motu, som kun kan nås i en lille motorbåd. Før det skal vi et smut forbi øens eneste supermarked, der kun modtager varer bragt med fragtskib hver anden uge. Opmagasineret med mad til at klare de næste dage stiger vi ombord på motorbåden og sejler roligt ud mod Motu Mahare. Det er helt ubeskriveligt smukt at se på det azurblå vand, mens palmerne og de frodige bjergsider kommer til syne. Jeg tror, at vi når at sige wauw tyve gang på de 10 minutter overfarten tager.

På “vores” lille Motu bor der en lille familie med fem børn, som vedligeholder de to bungalows, der er til rådighed. Det er primitivt. Vi har en bungalow med palmeblade som tag på ca. 10 kvm. og uden air condition – for der er kun strøm i køkkenet – og gulvet erbelagt med løse småsten. Køkkenet har kun alt det nødvendige til at lave basal mad, to kogeplader, en vask og et køleskab, der ser ud til at lide i varmen.

Men det med at være afskåret fra telefonnet og internet gør ikke noget. Specielt ikke når vi har adgang til lagunen på begge sider af øen med det lækreste vand og koralrev 10 svømmetag væk. Det her bliver godt.

Perlefarm

Ude i midten af lagunen ligger der en perlefarm, hvor østers bliver passet og plejet. For at komme derud låner vi en toerkajak og roer roligt afsted. Det er så uvirkeligt at befinde sig helt alene i sådan en frodig og ikke mindst farverig natur, og den lille kilometers sightseeing derud bliver tilbagelagt på nul komma dut.

Perlefarmens værksted består af et hus på stolper nogle hundrede meter fra revpassagen. En flink bestyrer giver os en privat rundvisning, hvor hun fortæller, hvorledes at de fodrer østerne med små plastickugler, der så langsomt over en periode på 18 måneder danner en helt unik perlemor. Præcist hvor i lagunen perlene rent faktisk gror forbliver en forretningshemmelighed. Vi beslutter at købe et par perler til svigermor og får derefter lov til at snorkle rundt om det “flydende” hus – for der var jo også et lille koralrev.

Som I kan høre, er det ikke helt forfærdeligt at vågne op på en palmøe, spise mango fra træerne, drikke friske kokosnødder og tage på snorkeltur 10 meter fra bungalowen.

I næste rejsebrev kommer I med ned på dybt vand, når vi skal ud på dykkertur. Glæd Jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *