Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hjertelig velkommen til dette rejsebrev omhandlende SAS Business Class tur/retur New York. Ruten er denne gang Bergen-København-New York- Bergen. På udturen SK901 med afgang 18:35 fra København. Hjemrejsen med SK910 fra New York med afgang 17:40.

Jeg kommer til at koncentrere mig om de længere strækninger i dette rejsebrev, da SAS Plus på de korte distancer efterhånden er gennemtestede produkter her på InsideFlyer. For dem der er optaget af detaljerne er det værd at bemærke, at selve rejsen blev gennemført før SAS indførte ny champagne.

SK 901 fra København til New York

Jeg vidste allerede på forhånd, det ville blive LN-RKP med navnet Torfinn Viking, der skulle stå for transporten til New York. Er nyttigt tip til læserne er, at hvis seating planen består af 7 rækker med 2+2+2, så er det LN-RKP.

Dette er en maskine, der afviger fra, hvad der ellers er standard hos SAS. Den er lejet direkte fra Airbus og har tidligere været anvendt af Air Canada og LAN Chile. Sæderne i denne maskine er fra LAN. For at gøre det endnu mere kompliceret, har SAS indsat de gamle SAS-plus sæder i denne maskine. I SAS-Plus uddeles der iPads, fordi skærmene ikke er kompatible med underholdningssystemet. Sædet på Business ser således ud:

Denne fredag aften annonceres afgangen fra gate C 34. Da jeg ankom til gaten, var ombordstigningen endnu ikke påbegyndt.

Det danske personale i gaten er benhårde omkring prioriteret ombordstigning. Det glæder mit hjerte.  Jeg bliver dermed den første om bord på maskinen. Det er en norsk kvindelig purser (Fuld norsk besætning på denne afgang) der byder velkommen i døren. En hyggelig stewardesse med den helt rette dialekt (læs: fra Bergen) møder mig med et stort smil, da jeg dumper ned i sæde 1A. Siden dette er fredagaften og jeg er på weekendtur, tager jeg et glas champagne for at sætte stemningen.

Sæderne har haft deres glanstid og bærer tydeligt præg af slitage.

Henriot udgaven fra 2007 smager rigtigt godt. Business Class kabinen fyldes efterhånden helt op og jeg får en sidemand, der er gift med en af stewardesserne. Han fortæller mig, at besætningen ikke skal flyve tilbage til København før mandag aften og har derfor benyttet lejligheden til at tage familien med. Omtrent 10 minutter efter planlagt afgangstid triller vi ud fra gaten. Vores norske kaptajn lover en flyvetid på 8 timer til Newark med fine forhold undervejs.

Det går som sædvanligt lidt trægt med at få Airbus A340 i luften, men til sidst kommer vi da op over skyerne. Jeg venter på, at fredagshyggen skal komme på bordet. Besætningen ruller vognene ud og dækker op.

Servering

Når det kommer til valget af drikkevarer, overrasker jeg mig selv. Siden der er flere, der har talt godt om Ringi æblemosten, tester jeg denne sammen med et glas vand til nødderne. De varme nødder må forøvrigt siges at være en af de bedste forbedringer SAS har foretaget de seneste år. En ordentlig skål giver en helt anden premium følelse end at få udleveret en pose med nødder i.

Til forret får vi valget mellem en slags laksepostej og serranoskinke. Siden SAS plejer at være gode til laks vælger jeg denne. Serranoskinken ser lidt for slap ud til min smag og min sidemand kommer frem til samme konklusion. Laksen viser sig at være et godt valg og passer ypperligt sammen med grøntsagerne i retten. Thumbs up til SAS for at sammensætte smagene på denne måde.

Derefter kommer hovedretten. Først kommer drikkevognen og den mandlige steward anbefaler mig den franske rødvin til hovedretten, da min plan er at tage oksekødet. Ellers kan man vælge stegt torsk med kartoffelmos, kyllingebryst med amadine kartofler samt ricotta cannelloni. (En gratineret ret der kan minde om lasagne dog uden kød og med spinat)

Jeg vil anbefale, at man sidder så langt fremme som muligt i SAS business. Jeg skal forsøge at give jer nogle gode grunde til, hvorfor det kan give en mere komfortabel rejse.

For det første er det kun besætningen, der må benytte det forreste galley. Passagerer kan heller ikke benytte toiletterne i den forreste del af kabinen. Det gør, at man slipper for trafik omkring sit sæde. Besætningen plejer at holde en dæmpet belysning i galleyet på natflyvninger, så man ikke bliver generet på række 1. For det andet er benpladsen på række 1 ikke til at slå. Dette gælder alle fly med ny kabine samt LN-RKP, som er den grimme ælling i kabalen.

For det tredje starter SAS altid serveringen forfra, ergo starter serveringen med dem der sidder på række 1. Hvis du vil sikre dig dit førstevalg af forret og hovedret, er det en stor fordel at sidde på en af de forreste rækker om bord. Den sidste fordel er, at jo længere fremme du sidder desto større er afstanden til SAS GO og potentiel larm og trafik fra andre passagerer.

Tilbage til hovedretten. Som planlagt blev det oksekød til middag. Kødet er mørt og fint og ikke mindst tilpas stegt. Kartoflerne er gode men relativt kedelige i smagen. Gulerødderne er overkogte, uden at det betyder så meget. Kødet og sovsen efterlader et godt indtryk i munden.

Besætningen er gode til at ryde væk, når man er færdig med sin mad. Derefter kommer de ud med dessertvognen. Hos SAS kan man vælge mellem ost, frugt, kage og is. Standard for mig på SAS Business er kage og is og jeg holder endnu en gang fast i denne kombination. Personligt synes jeg, at Ben & Jerry isen som de altid serverer, når man flyver fra USA, er bedre end Valhrona, men folk har jo forskellig smag. Kagen er lun og med en god smag. Det hele glider ned sammen med endnu et glas rødvin af samme slags som til hovedretten.

Igen er besætningen hurtige til at gjort oprydningen færdig, så man kan få sædet ned i liggende position. Det er trods alt fredag og mine øjenlåg bliver hurtigt tunge. Jeg sætter min ven Bose til og tager et par timer i drømmeland. For de, der fortvivler, når LN-RKP dukker op på deres afgang, kan jeg berolige med, at sæderne i hvert fald kan lægges helt ned. De er selvsagt ikke den nyeste model ligesom dem SAS har i deres andre langdistance fly, men til sovning fungerer de uden problemer. Ulemperne med LN-RKP er blandt andet, at toiletterne er trange( I forhold til dem er der et helt dansegulv på de andre fly) sæderne og bordene er slidte og der er ikke en snackbar, som vi kender det fra de andre fly. På min afgang satte besætningen en trolley op med snacks og kom rundt, hvis man havde brug for noget andet. Privatliver er dog ikke imponerende med disse elendige skærme, man kan trække ned.

Efter næsten 3 hele timer på puden vågner jeg igen op til dåd og ser til min store forskrækkelse, at anden servering er ovre. Den mandlige steward kommer med en cola, så jeg kan komme ud af min koma tilstand før landingen i New York. Egentlig er det fint at skippe anden serveringen, da jeg fortsat er mæt efter middagen.

Et kvarter før planlagt landing dumper LN-RKP ned på Newark landingspladsen og vi taxier roligt ind til vores gate. Jeg takker pænt besætningen for vores tur og starter for fuld march mod immigration. Med en spurt som selv Martin Johnsrud Sundby (Læs: Norsk skiløber) ville være stolt over, trækker jeg forbi en flok andre passagerer på trappen op mod immigration. Dette sparer mig vel for ca 30 minutter i køen. Efter godt og vel 20 minutter i kø er det Welcome to America, stempel i passet og taxi til Manhattan. Der var en ingen ventetid på bagagen, eftersom jeg kun havde håndbagage med til weekendens ophold.

Opsumering SK 901 København til New York

Selve hardproduktet er helt ok om bord på LN-RKP og du får en flad seng, som det er muligt at sove i. Dog bør det nævnes, at sæderne er slidte og bærer tydeligt præg af tidens tand. Bordene er lige ved at falde fra hinanden. Toiletterne på Business Class er små og af ordinær størrelse. Privatlivet i sæderne er desværre langtfra ligeså godt som på den nye indretning hos SAS. Pr dags dato er LN-RKÅ en reservemaskine, men vær opmærksom på, at den kan dukke op, hvis der opstår et eller andet teknisk. Som en lille kuriositet kan nævnes, at besæningen heller ikke er så glade for maskine. De er nødt til at bevæge sig en del rundt i mellem de forskellige galleys og det medfører en del mere trafik end man er vant til.

Opholdet i New York

Selvom jeg primært skriver om flyrejserne kommer dog her et par billeder fra opholdet New York.

Først Freedom Tower ved aftenstide.

Dagen derefter toppen af “Top Of The Rock”, en luftig opplevelse.

Når man kommer til USA, er det på sin plads med en saftig hamburger til frokost kombineret med noget godt i glasset.

SK 910 fra New York til København

Efter en herlig weekend kom tiden til at vende næsen mod Newark. Jeg ankommer til lufthavnen omtrent 2,5 timer før afgang denne søndag. Egentlig har jeg plads i pluskabinen på turen tilbage til København, men det frister med en gentagelse af business class. Denne gang er det LN-RKO med navnet Sigrid Viking som er opgraderet med den nye business class kabine. Damen i check in bekræfter, at Business class er fuldt booket men lader mig stå på ventelisten til opgradering med EuroBonus point. En opgradering fra SAS plus til SAS business koster i lufthavnen 25.000 EuroBonus point. Hvis man har plads på SAS Go, koster det 15.00 EuroBonus point at opgradere til SAS Plus og 40.000 EuroBonus point at opgradere til Business.

Sikkerhedskontrollen er hurtig for amerikanske forhold. SAS Loungen i Newark er selvfølgelig stoppet som sædvanlig og jeg dropper derfor at finde kameraet frem herinde. Jeg understreger igen overfor de søde damer i loungen, at jeg godt vil opgraderes til Business Class. Godt 40 minutter før afgang kommer de gode nyheder. Damerne udskriver et nyt boardingcard påført sæde 1H! Som jeg nævnte i forrige afsnit, betaler jeg dermed 25.000 EuroBonus point fra min konto. Det er på sin plads med en lille kommentar, omkring hvorfor jeg er så glad for netop denne opgradering. Damerne i loungen er meget servicemindede, fordi jeg har diamantkort hos SAS EuroBonus. Jeg overhørte dem sige til flere andre at Business Class var fuldt booket og de har tydeligvis holdt eventuelle ledige sæder til mig. Dette ryger på kontoen over god service.

I Newark har de helt kontrol over ombordstigningen og en halv times tid før afgang, er jeg på plads i sæde 1H. Herr Henriot kalder på mig, men siden der venter en tur med bil ved ankomsten til Bergen, bliver dette det sidste glas alkohol på denne tur.

Dagens purser er tidligere formand i den danske kabineforening CAU, Helge Thuesen. Han annoncerer, at dagens flytid vil være omtrentlig 7 timer mod København og at kabinen er næsten fyldt på dagens afgang. I Business kabinen er alle 32 sæder optaget. Han sluttede af med følgende kommentar over højttaleranlægget for at få os til at følge med i sikkerhedsdemonstrationen, som vises på skærmene.

“There are 50 ways to leave your lover, but only eight ways to leave this aircraft” Et udsagn jeg vil karakterisere som tør humor, men det bedrager til at folk vier opmærksomhed til det, der vises på skærmene.

Benpladsen på 1H er helt i top. Dette er et sæde, jeg vil anbefale til alle, der har planer om at rejse i SAS Business fremover. Sengetøjet ligger klar til mig.

 

Med introduktionen af den nye kabine, synes jeg personligt, at SAS hæver sig, når det kommer til detaljerne. Her kan man se, hvordan sædekontrollen fremstår. Baseret på de ture jeg har haft i SAS i den nye Business Class, fungerer denne fint og kan betjenes uden vanskeligheder.

For dem der kan lide at ændre på, hvor hårdt eller blødt sædet skal være, når det er sovetid, er der her mulighed for at regulere.

Før push back kommer den meget rare svenske steward for at spørge, om vi ønsker vækning til morgenmad før landing i København eller ej. Erfaringsmæssigt når man sjældent, at blive rigtigt sulten efter middagen på disse forholdsvis korte ture og sammen med ønsket om at maksimere sovetiden, bestemmer jeg mig for at droppe morgenmaden, da søvnen kommer i første række i mine prioriteringer.

“Sigrid Viking” får tilladelse til push back på fastsat afgangstid og vi finder vej ud mod afgang. Siden dette er en af Uniteds største Hubs, er der et acceptabelt antal af deres maskiner, som afgår før det bliver vores tur. Omtrent 25 minutter efter afgang, går besætningen i gang med serveringen. Purseren giver en grundig introduktion af dagens serveringskoncept og jeg mærker, at opgraderingen fra Plus til Business class virkelig giver prikken over i’et.

Sammenlignet med LN-RKP på udrejsen er dette bord af en helt anden kvalitet.

Den svenske steward kommer med de varme nødder til mig og jeg synes, de er lige gode hver eneste gang. Eftersom at bilen venter derhjemme,  bliver det denne gang Ringi æblemost og et glas vand ved siden af.

Efter gennemført nøddeservering, kommer besætningen rundt med forretterne. På denne flyvning kan vi i Business Class vælge mellem enten grillede Scampi med Mango/papaya salsa som tilbehør eller roastbeef med kartoffelsalat. Jeg kan lide fisk til forret og kød til hovedret om bord på fly. Mulighed nummer 1 ser også mere appetitlig ud end mulighed nummer 2 på trolleyen. Både scampien og tilbehøret smagte udemærket.

Sammen med varmt brød, god salat, olie til maden og ikke mindst en forret der smager godt, mener jeg at SAS er blandt de bedste i klassen i Europa. Sammenlignet med United Airlines og British Airways scorer SAS højt, når det kommer til forret. På højde med Cathay Pacific hvis du spørger mig.

Besætningen har et meget acceptabelt tempo på serveringen og kommer ud med hoveretterne, så snart alle er færdige med forretten. Blandt hovedretterne kan vi vælge mellem torsk, tortellini (vegetar variant) grillet kyllingebryst og oksekød. Jeg affejer enhver tvivl og efter oksekødet. Det serveres sammen med kartoffelmos, asparges og cherrytomater. Selvom forretten var god, mener jeg at hoveretten var endnu bedre. Oksekødet er næsten perfekt stegt, kartoffelmosen er opgraderet med bacon og aspargesen/tomaterne trækker helhedsindtrykket op.

Den svenske steward kommer derefter smilende ud med dessertvognen og siger, han er nysgerrig på, hvad han kan friste mig med i dag. Akkurat som på udrejsen går jeg efter is og kage, som i dag er en chokladekage med flydende hindbærsovs indeni. Varm er den også, hvilken giver en herlig smagkombination sammen med isen.

Lidt efter lidt begynder øjnene at blive klar til sengetid, så kroppen ikke går helt i baglås på jobbet i løbet af dagen. Jeg lægger sædet i liggeposition, mens stewarden hjælper mig med at få “madrassen” nogenlunde på plads.

Derefter bliver det til et toiletbesøg samt en Malaco blanding fra snackbaren, som er tilgængelig  for os passagerer. Denne ser betragtelig pænere ud i den nye kabine end i den gamle.

Med Bose QC 25 på ørene tager det kort tid, før undertegnede er langt inde i drømmeland. Jeg sover helt frem til, der er ca 30 minutter tilbage inden landing i København. Med andre ord akkurat nok til et toiletbesøg, at få et glas juice af den svenske steward og nyde indflyvningen til Kastrup. LN-RKO rammer landingsbakken 20 minutter før planlagt tid i et gråt København og vi taxier helt ind til “skammekrogen” i gate20. En fint tur i SAS business Class er desværre ovre for denne gang.

Opsummering SK 910 fra New York til København

Dette er min anden tur med den nye Business Class kabine og jeg kan ikke sige andet end, at jeg er vældig tilfreds. SAS har taget et stort skridt frem på madfronten. Det nye sæde giver et helt andet privatliv, end hvad selskabet indtil nu har kunne tilbyde. Med flotte detaljer så som “Please do not disturb” klarer SAS, at tilbyde et produkt der er tilpasset til den enkelte. Jeg synes, at sengene er gode at sove i, men måske ikke helt lige så gode i siddeposition. Temperaturen om bord var noget høj i starten, men blev bedre hen i mod sengetid. Kombineret med en solid service fra besætningen om bord synes jeg, at SAS har et af Europas bedste produkter. Det største minus er, at SAS typisk ligger prismæssigt højere end konkurrenterne. (Rejser til USA)

Oprindeligt skrevet for InsideFlyer.no af Ole

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!