Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Somme tider på vores jordomrejse drømmer vi om at kunne slappe helt af. Praktisk talt holde lidt ferie fra rejsen, hvis man kan sige det sådan. Det besluttede vi os for at gøre efter vores formiddable besøg i Myanmar og søgte mod en hidtil ukendt thailandsk ø sydøst for Bangkok. Afslapning, palmestrand og dykning. Kom med til Koh Kood.
Nu skal jeg jo passe på med ikke at lægge mig ud med alle, som har deres egen favoritø i Thailand, for der er rigtig mange skønne at vælge mellem. Jeg nævner bare i flæng: Koh Tao, Koh Phanang, Koh Phi Phi, Koh Chang. Noget som vi foretrækker ved at være backpackere er at komme steder, hvor vi næsten ikke støder ind i andre turister, og af den grund søgte vi væk fra de velkendte mekkaer.
For at komme derhen snuppede vi en bus direkte fra Khao San Road i Bangkoks centrum, der kørte til havnemolen i Laem Sok – en bustur på godt og vel 5-6 timer. Herfra sejler man med en overraskende langsom katamaranfærge via Koh Mak til Koh Kood. Sammenlagt betalte vi omkring kr. 160,- for transporten og var fremme ved 17-tiden. Nemt og bekvemt. Selve Koh Kood er også ret overkommelig. Den måler på det breddeste 5 km gang 15 km i længden, og så findes de fleste strande og overnatningsmuligheder langs vestkysten.
Afslapning i højsædet
Det var som om, at efter vi ankom til vores lille resort, at vi langsomt sank hen i en form for boble, hvor der kun var få ting at forholde sig til. At sove til man vågner, spise lidt morgenmad, måske en dukkert efterfølgende, ligge på stranden og vupti – så er det tid til aftensmad og endnu en dag var bag os. Det er ubeskriveligt rart bare at slukke for stemmen i hovedet, der tit og ofte kan punke én for at skulle ud at opleve og i stedet bare koble fra.
På vores strand var der “masser” at tage sig i en radius af 100 meter: ligge i hængekøje, padle ud i bugten på resortets kajakker, flyde rundt i vandoverfladen og som en luksus bestille en kølende smoothie. Dejligt, det er der.
Det lokale vandfald
For at det hele ikke skal være 110% afslapning og helt laid back at være på Koh Kood, så skal vi på en lille tur ind i landet. På et par lejede scootere finder vi ad de noget stejle bakker frem til midten af øen, hvorfra man er en lille gåtur væk fra et mindre vandfald. Det er ikke et vandfald i kategori med Niagra Falls, men det er her muligt at svømme hen til foden af det og få sig en ordentlig rusketur. Derudover hænger der i den ene side et reb med en gren på, så man kan få meget sjov til at gå med gynge sig udover vandet og hoppe ned i det som en rigtig tarzan. Som på resten af Koh Kood var vi nærmest de eneste og følte os næsten som morderne opdagelsesrejsende.
Ned i dybet
Vores ophold på Koh Kood indebar også mere end vandfald og hængekøjer. Med vores dykkercertifikat havde vi længe set frem til at komme lidt ned under havoverfladen. Så en af dagene forlod vi sengen tidligt om morgenen og kørte til nabobugten og gik ombord på en dykkerbåd. Dagens dykkertur bød på hele to dyk i selskab med et par andre fritidsdykkere på 10-15 meters dybde. Der ikke noget som at trække vejret under vand og svømme på opdagelse, komme tæt på fiskene, skræmme muslingerne til at trække sig sammen.
Desværre måtte vi konstatere, at den der globale opvarmning også havde nået til de disse koralrev, og der var mange døde og farveløse koraler at spotte. Trist at trækplasteret for os dykkere, koralrevene, i så hastig fart ændrer sig fra at være en magnet for fiskeliv, for så at blive til øde, livløse undervandskirkegårde. Lad det være en påmindelse om at passe godt på vores planet. Turen sluttede med en frisk frokostbuffet på båden inden, at vi lagde til ved badebroen i det azurblå vand.
Med sådan et tiltrængt afbræk fra rejsen var vi igen tanket op til at forsætte jordomrejsen og rundturen i Asien. Næste stop: Vietnam.
Skriv et svar