Rejsemål, som giver en følelse af 1001 nat

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lige udenfor Europa ligger større byer, som alle virker lidt eksotiske og efterlader de besøgende med en følelse af at være med i kulisserne til 1001 nats eventyr. Efter et par timer med fly, er man dér: Marokko, Tunesien eller den arabiske halvø.

Der er mange alternativer til de oplagte storbyferier i det sydlige Europa. Hvorfor skal det altid være Barcelona, Rom eller Paris. Eventyret venter lige på den anden side af Middelhavet eller på den arabiske halvø. Her er 5 byer, som er oplagte, hvis du vil opsøge steder, der kunne giver dig en følelse af 1001 nats eventyr. Fra Københavns lufthavn kan man rejse direkte til flere af byerne på listen – ligesom danske rejsearrangører organiserer ture til byerne.

Marrakech

Den marokkanske Marrakech ved foden af Atlasbjergene giver den perfekte kulisse til Orientens eventyr. De snoede gader og det travle torv Jemaa-El-Fna, der både har boder med fødevarer og de kendte jonglører, gør byen til en værdsat destination for dem, der søger det eksotiske. Yves Saint-Laurent-Museum har også åbnet en ny æra – et absolut must for kulturfans.

Casablanca

Turister er ikke altid opmærksom på Marokkos hovedstad og økonomiske center – Casablanca. Storbyens gamle bydel med smalle gader og mange butikker er meget besøgt af byens indbyggere. Ved Atlanterhavets bred finder man Hassan II-moskeen, som en af verdens største helligdomme. Sidst men ikke mindst har Casablanca klubber langs stranden. Mange af byens bygninger i centrum såvel som forstædernes villaer er opført i jugendstil.

Tunis

Tunesiens hovedstad Tunis har et stort turistpotentiale. Denne metropol har også en medina (et kvarter med smalle gader, gamle springvand, paladser og moskeer). Derudover er der mange attraktioner at besøge i udkanten af byen – herunder de berømte udgravninger i Kartago og kunstnerens by Sidi Bou Said med udsigt over Tunesbugten. Smukke strande finder man i den hippe forstad La Marsa, som kan nås indenfor 30 minutter med S-toget fra centrum.

Dubai

Dubai er den største by i de Forenede Arabiske Emirater. Byen har mange seværdigheder og er også oplagt for turister med et stort hopping-gen. Men man kan også opleve Orientens folkeliv og kultur. Dette findes frem for alt på guld- og krydderimarkedet. Desuden ser man stadig de traditionelle både, Abras, som for et par cent fragter folk fra Bur Deira til Bur Dubai side af floden. Både lokalbefolkningen og turister kan lide at bruge dem.

Abu Dhabi

Det sidste forslag på vores liste er Abu Dhabi – den nærliggende hovedstad i Emiraterne. Især står Abu Dhabi for kultur – november 2017 åbnede det største kunstmuseum på den arabiske halvø: Louvre Abu Dhabi. Museet har en branding aftale med Louvre i Paris, men er ellers et selvstændigt museum finansieret af de Forenede Arabiske Emirater. Fans af Formel 1 kan en gang om ugen cykle eller køre på rulleskøjter på Formel 1 banen i Abu Dhabi. Endvidere er der også et stort vandland og forlystelsesparken Ferrari World – hvor alle forlystelser er inspireret af det italienske kultbilmærke. På markedet / basaren New Souk får man det orientalske tvist i boderne, der handler med stoffer, smykker og kunsthåndværk.
Artiklen er oversat. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside og skrevet af Steffen.

 

 

 

 

 

 

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *