Rutenyhed: Fra København til det vestlige Ukraine

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Over de seneste år har danskerne rejst til Østeuropa som aldrig før, og det lader til at være en rejsetendens, der er kommet for at blive. Næste forår åbner Wizz Air en ny, direkte flyrute fra den ukrainske by Lviv, der er kendt for at være den “mindst russiske” by i Ukraine.

Wizz Airs nye rute til Lviv er den tredje direkte rute til Ukraine på tre år, der åbner i Københavns Lufthavn. Og den forholdsvis lille vestukrainske by har meget mere at byde på end et navn, der er svært at udtale.

Lviv er grundlagt i 1200-tallet, og den historiske bymidte er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Byen undgik at blive ødelagt under Sovjet-tiden, og den ukrainske kultur og identitet skinner derfor igennem i både arkitektur og stemning. Lviv er også lidt af en tidslomme, hvor hotellerne er antikke og det primære transportmiddel den gamle sporvogn. Billetten koster i øvrigt den nette sum af 50 danske øre.

Fra 0 til 134.000 sæder fra Ukraine

Når Wizz Airs Airbus A320-fly med plads til 180 passagerer næste år i marts lander i Københavns Lufthavn efter at have tilbagelagt de 998 km, der er mellem Danylo Halytskyi-lufthavnen i Lviv og CPH, så markerer det en stor ændring i forbindelserne mellem Københavns Lufthavn og det store land i Østeuropa.

For få år siden var der nemlig ingen flyforbindelser mellem de to lande, men ruten til Lviv er den tredje fra Københavns Lufthavn, og det betyder, at der næste år udbydes hele 134.187 flysæder på afgange fra Ukraine til Københavns Lufthavn, en stigning på godt 44% sammenlignet med i år.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *