Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
En god nyhed for en lufthavn er når en rute får flere daglige afgange. For Billund gælder det også for at sikre gode muligheder videre ud i Europa og resten af verden. I dag kunne Billund Lufthavn så offentliggøre, at Lufthavn fra næste år vil have 5 daglige afgange til Frankfurt.
Den femte og nye afgang som Lufthansa indsætter er en morgenafgang. Den nye afgangstid ligger klokken 9:15 fra Billund og klokken 7:20 fra Frankfurt.
Den nuværende tidstabel ser du herunder og der er første afgang til Frankfurt allerede klokken 6:20/06:25 med ankomst i Frankfurt klokken 07:45/07:50. Da den næste afgang først er klokken 11:00, så er den nye afgang god for både de som rejser videre rent erhvervsmæssigt, men især også de som rejser på ferie. Det er et godt tidspunkt for at starte ens rejse på.
Ruten flyves derfor op til hele 5 gange dagligt fra den 31. marts 2019.
Billund er en lufthavn i vækst
I november rejste 215.791 passagerer gennem Billund Lufthavn, og dermed blev det den anden travleste november i lufthavnens historie.
Netværksflyselskaberne forbinder Vestdanmark med hele verden via deres europæiske trafikknudepunkter. I november måned rejste cirka 8% flere passagerer med netværkselskaberne fra Billund til f.eks. Bangkok, New York, Miami og Shanghai, som er nogle af de mest benyttede forbindelser.
Det er netop i forhold til netværksforbindelserne at Lufthansa’s nye afgang er med til forstærke muligheden for at komme nemmere videre ud i verden.
Forsidebilledet: Henrik Meisel // Billund Lufthavn
Skriv et svar