Ryanair er Englands værste flyselskab for sjette år i træk – og alligevel er det Europas største flyselskab

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ryanair er ifølge den engelske forbrugergruppe Which? blevet rangeret som det værste flyselskab i England for sjette år i træk. Dette er lidt interessant, da Ryanair i samme periode har haft stor vækst. Så hvorfor flyver folk forsat med Ryanair, når de nu syntes at oplevelse er så dårlig?

Der er ingen tvivl om at lavprisselskaber i gennem årerne har fundet deres plads i markedet og kunderne elsker dem. De oplever vækst og deres rutenetværk udvikles ganske markant. Væksten har dog en konsekvens på købet af nye fly og behovet for kapital til at købe dem. Dette har fået flere flyselskaber til at gå ned med nakken, som vi så flere gange i 2018.

Lavprisselskaberne var ikke en god nok titel efterhånden som produktet blev mere og mere skrabet – og dermed mere og mere besværligt at gennemskue. Nu kaldes mange af dem for ultra-lavprisselskaber. Forskellen er primært at alt er fjernet fra billetten end lige præcist selve rejsen fra A til B. Du bestemmer ikke hvor du skal sidde, du kan kun have en lille taske med på 40cm x 20cm x 25cm – noget som de fleste privatrejsende ikke kan nøjes med og derfor skal købe ekstra bagage. Der er heller ikke nogen form for gratis service ombord – alt koster penge.

Men vi forsætter med at købe flybilletterne

Så hvorfor er det at vi forsætter med at købe flybilletterne? Svaret ligger i mange tilfælde i de online søgemaskiner vi bruger, såsom Momondo, Expedia, Skyscanner og så videre. Det er her vi finder vores flybilletter og vi vil jo helt have de billigste.

Så en af de ting som har givet en medvind til lavprisselskaberne er at de har formået at skrabe alle omkostninger af deres flybillet og dermed kan gøre den til de billigste blandt konkurrenterne. De store traditionelle flyselskaber som SAS, Lufthansa, British Airways, Air France – KLM har været langsomme til at tilbyde det samme setup. Men alle flyselskaber i dag har stort set en helt basis flybillet som i mange tilfælde er skrabet så meget af som det er praktisk muligt. Ofte ligger forskellen i at de traditionelle flyselskaber ikke kan fjerne de services som sker ombord på flyet som for eksempel er maden. Men ting som bagage, sædevalg, bonuspoint etc. er fjernet.

En søgning på flybilletter til London fra København. Du skal langt ned på listen før at du finder flyselskaber som SAS eller British Airways.

Så vi lokkes til at købe de billigste flybilletter og hvem kan ikke klare meget besvær og ekstra gebyrer, når flybilletten alene koster 200,- kroner.

Men vi brokker os meget

Det er så her det interessante ved den brugerundersøgelse som Which? fortager hvert år. Igen i år så topper Ryanair listen og de værste flyselskaber. Det er så for sjette år i træk at dette er resultatet.

Flere af respondenterne har i årets undersøgelse sagt at de ikke vil flyve med Ryanair igen – heller ikke hvis de kommer ud som det billigste resultat for flybilletter. Der var 70% som valgte Ryanair, hvis de skulle vælge et flyselskab, som de aldrig ville flyve med. Dermed var der ingen tvivl om at den generelle holdning til Ryanair ikke er i toppen – og vel egentlig aldrig har været ellet tiltænkt at skulle være det.

Dette resultat kommer efter et år, hvor Ryanair blandt andet ødelagde manges ferieplaner sidste sommer ved at annullere mange tusind flyafgange. Det har helt sikkert øget utiltredsheden med Ryanair.

Men vi forsætter som nævnt med at bestille de billige flybilletter og Ryanair er jo ikke alene. Der er også flyselskaber som easyJet, Norwegian, Wizz air, WOW air og så videre.

Men lavprisselskaber er ikke længere billigst altid

Vi har her på InsideFlyer over flere omgange gjort opmærksom på at det ikke altid er lavprisselskaberne, som er de billigste når alle omkostninger summeres sammen. Det er vigtigt at medtage alle omkostninger – især når man rejser på de længere rejser og flere sammen, da

Det har bare aldrig været sværere at sammenligne. Der kommer hele tiden nye billettyper til og SAS kom også med endnu en ændring til navnene til deres billettyper.

Men lige nu ser det ud til at de traditionelle netværksselskaber, med Star Alliance selskaberne i spidsen, har sat en meget agrressiv kampagne igang. Der har aldrig været så billige flybilletter til USA som der er lige nu. Det kunne tyde på at de gerne vil presse for eksempel Norwegian til at miste kunde og dermed indtægter, som i sidste ende vil få dem til at skulle lukke og slukke butikken.

Du kan for eksempel kommer fra København til Los Angeles med Star Alliance selskaberne for under 1.500,- kroner tur/retur. Der er langt til vi ser første lavprisselskab og det er lige nu Norwegian med en pris på godt 2.500,- kroner tur/retur på de samme datoer. Priserne til New York var i sidste uge helt nede på godt 1.300,- kroner for en returbillet.

Så de som var hurtigt ude og fortælle at priserne i 2019 vil stige må nok lave en revurdering. Priserne vil forsat falde sålænge priserne på flybrændstof ikke stiger voldsomt og der forsat er denne store overkapacitet på markedet. Dette vil der være indtil at der sker en markant konkurs eller opkøb. Vi venter forsat på at se hvordan situationen i Norwegian ender. Vi tror på at det ender med et salg til IAG, som viste stor interesse flere gange i 2018.

2019 bliver endnu et spændende år og der vil ske konsolideringer på den ene eller anden måde. Vi så i 2018 at det ikke holder med alle de nuværende spiller på markedet og USA har været igennem deres store konsolidering. Så vi venter forsat på at Europa for alvor skal starter op.

Forsidefoto: Ryanairs Medie Center



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *