Rygte: Delta bytter gamle fly ud med 100 Boeing 737MAX

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Rygter har den seneste uge floreret om, at Delta vil tilbagelevere deres Boeing B717-fly, og til gengæld bestille 100 Boeing 737MAX

Først styrtede flytypen to gange, så blev den grounded. Og det er her vi er endt i dag. En perlerække af problemer med både hard- og software på flytypen, har holdt det på jorden i over et år nu. En katastrofe for den amerikanske flygigant, som har en enorm mængde af færdigsamlede fly stående i Seattle, som endnu ikke er leverede. Flere har endda aflyst store ordrer på flytypen.

Og ovenpå sådan en omgang, ville det da være helt usandsynligt at Boeing ville modtage en større ordre, på netop dette fly… Eller er det?

Delta Airlines leaser i øjeblikket 78 Boeing 717-fly fra Boeing selv. Et fly med plads til 110 passagerer, og en brændstoføkonomi der hører det forrige årti til. Med andre ord, er det tid til en udskiftning, og måske også ejerskab på de kommende fly, som Delta selv vil kunne råde over hvor længe de vil bruge.

Det forlyder derfor, ifølge Forbes, at Delta har lavet en aftale med Boeing om at købe 100 eksemplarer, af B737MAX-flyet, til gengæld for at få lov til at opsige leasingkontrakten på B717-flyene. Handlen skulle efter sigende være skruet sådan sammen, at Delta ikke vil skulle betale for leasingen af flyene længere, allerede på nuværende tidspunkt. Til gengæld betaler Delta først for de nye fly, ved levering. Et meget tiltrængt økonomisk pusterum for flyselskabet.

Men passer rygterne? Flere insidere siger at kontrakten er underskrevet, mens andre siger at det blot er rygter.

Hovedbillede: Wikimedia commons



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *