Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi har ventet på at USA også skulle droppe deres krav om mundbind, men det er blevet udsat et par gange. Senest til i går den 18. april. Men nu meldes det ud at kravet om mundbind droppes af flere amerikanske flyselskaber allerede fra i dag.
Det hele startede ved at en dommer i Florida i mandags dømte at kravet om brug af masker ikke længere var lovligt. Dette skete kort efter at “Centers for Disease Control and Prevention (CDC) havde forlænget kravet til den 3. maj 2022.
Ifølge afgørelsen, så var det nu op til det enkelt flyselskab at bestemme om der skal være et krav om brug af mundbind. United Airlines har været hurtigt ude og sagt at der på alle deres indenrigsflyvninger ikke kræves mundbind mere. For internationale flyvninger, så vil det være afhængigt af kravene for det land der flyves til. Se nedenstående tweet fra United Airlines:
Det kunne så tyde på at SAS måske snart vil komme med en udmelding om at de ikke længere vil kræve brug af mundbind på deres internationale flyvninger mellem Skandinavien og USA. SAS har allerede den 4. april droppet deres krav om mundbind på alle flyvninger, hvor der ikke kræves mundbind på ankomst destinationen.
Udover United Airlines, så kender vi lige nu til at Delta Air Lines, American Airlines, Southwest, Frontier og Alaska har meldt ud at det nu er frivilligt.
Dette er bestemt en positiv nyhed fra USA, da det gør rejsen endnu mere komfortabel.
Du skal dog huske mundbind fortsat, da der er flere steder det er et krav endnu. Et sted er for eksempel i New York, hvor offentlig transport fortsat kræver brug af mundbind. Så i en tur med “subwayen” skal du fortsat bære mundbind.
Vi forventer i denne uge og næste uge at flere flyselskaber i USA, og de som flyver til USA fra Europa, vil komme med en udtalelse om at de dropper kravet om mundbind. Så skal du flyve i nærmeste fremtid, så kan du være heldig at det sker uden mundbind.
Skriv et svar