SAS: Bonusrejser med 30% rabat

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu skal du bestille din bonusrejse til Paris, London, Prag eller Rom. Du får 30% rabat på en returbillet.

SAS har med jævne mellemrum kampagner, hvor selskabet giver rabat på bonusrejser. Indtil 28. januar kan du bestille bonusrejser til Paris, London, Prag eller Rom med 30% rabat. Men skynd dig – for de populære dage kan hurtigt blive udsolgt.

Rabat på forår i Paris, London, Prag eller Rom

Du skal rejse i perioden fra 1. marts til 31. maj. D.v.s. du kan opleve foråret i de 4 hovedstæder. Men før du glæder dig alt for meget: Der er naturligvis et begrænset antal billetter. Og jo før du bestiller, jo bedre mulighed har du for at få en billig bonusrejse.

Jeg har tjekket tilgængeligheden. En meget hurtig oversigt (fra tirsdag 21. januar sidst på eftermiddagen):

  • London: Det er stort set muligt at få billetter med rabat hver dag (bortset fra hjemrejse fra London Påskedag og 2. Påskedag). Dog ser sidste halvdel af maj ud til at være lidt af en udfordring.
  • Paris: Det er muligt at rejse ud i påsken – men du skal være fleksibel med hjemrejsen. Ellers er der billetter i marts, april og første halvdel af maj.
  • Rom: Der er billetter i påsken. Ellers skal du være meget fleksibel. Det er vanskeligt at få bonusbilletter til den lave pris i marts og april (bortset fra påsken). I maj måned skal du være fleksibel og rejse ud søndag/mandag/tirsdag og hjem fredag/lørdag
  • Prag: I marts måned flyver SAS 4 dage om ugen (mandage, onsdage, torsdage og søndage), mens der er afgange hver dag i april og maj. Det er relativt let at finde billetter i marts og sidste halvdel af april. I maj måned skal du være fleksibel for at finde en billet med rabat.

Men billetterne på de populære dage kan hurtigt ryge. Derfor gælder det om at bestille så hurtigt som muligt.

Nyd foråret i Prag på floden Moldau. Foto: Pixabay

Reserver nu. Du kan altid afbestille din billet

Hvis du har fundet den rigtige billet, men lige skal tjekke om du kan få ferie, så vent ikke. Det er stadig gratis at afbestille bonusbilletter, hvis pointene ikke er udløbet, kommer de tilbage på din konto.

Derfor vil jeg anbefale dig at reservere billetten og hurtigt tjekke om du kan få ferie, få et godt hotel eller hvad du ellers lige skal undersøge. Du kan altid afbestille billetten dagen efter. Alternativet er, at du løber en meget stor risiko for at andre køber den ønskede billet for næsen af dig.

Hvad koster din bonusrejse?

Du får rabatten på både Go og Plus billetter. Det betyder med andre ord, at du kan få en returrejse på Go til bare 21.000 point, mens en returrejse på Plus kost 35.000 Point.

Hvis du har et EuroBonus Mastercard premium og har Fly Premium status kan du få Plus billetter for Go-pris, d.v.s. blot 21.000 point (Du skal i din Fly Premium status have optjent mindst 50.000 bonuspoint indenfor 12 måneder over det sidste år).

Og børn i alderen 2 – 11 år får billetterne til halv pris



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *