Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS har i stilhed bragt deres Airbus A319 tilbage i drift efter en langtidsparkering grundet corona pandemien. Dette har en ganske vigtig konsekvens for dig som kunde.
I går blev den 13 år gamle Airbus A319, med registreringen OY-KBT, sendt til Bruxelles. Den 14. juni havde den sin første kommercielle tur i over et år mellem København og Aalborg.
Den 9. juni kom flyet hjem fra Castellon (CDT), hvor den har stået siden den 22. februar 2020 – altså i over et år.
Udover OY-KBT er også OY-KBP og det flotte retro designet fly OY-KBO også kommet hjem her inden for de sidste 10 dages tid.
Så nu kan vi igen se denne mindste model i Airbus A320 familien.
Vigtigt for dig som kunde
At SAS bringer deres Airbus A319 i drift igen har faktisk en konkret påvirkning for dig som kunde.
Grunden er at SAS bruger en række flymodeller som indikator for ruter og afgange, som er i fare for at blive aflyst. Her har netop A319’eren været flittigt brugt.
Så har du kunnet se at din flyafgang var blevet ændret til netop en A319, så har der i det sidste års tid været en betydelig risiko for at afgangen ville ende med at blive annulleret.
Udover A319, så har vi især set at SAS har brugt deres Boeing 737-700 på samme måde og det har vi kaldt “Ghost Flights”. På langruterne har SAS også flittigt brugt deres nu forhenværende Airbus A340.
Der hvor det “startede” var når SAS havde indsat en Boeing 737-700 (benævnt 73G), med midtersæde blokeret, så var det en administrativ aflysning.
På vores forum har vi flittigt diskuteret dette og det kan du følge eller få lidt mere indsigt i her.
Forsidefoto taget af PlanesWeekly
Skriv et svar