SAS og British Airways i nyt samarbejde – Vi forklarer hvorfor det er godt nyt for dig!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS og British Airways laver et samarbejde om en såkaldt “Interline Irregularity Agreement”. Du kan derfor nu nemmere blive ombooket fra en aflyst SAS afgang og over til en British Airways afgang eller omvendt.

Mandag aften kunne vi på vores forum oplyse at SAS og British Airways havde indgået et nyt samarbejde. Et samarbejde som på overfladen måske er lidt underligt, når de nu er i forskellige alliancer, men som ved nærmere eftersyn faktisk giver ganske god mening for dem begge. Følg med i debatten på vores forum og se de forskellige holdninger til dette nye samarbejde. Og efter endnu en sommer med mange aflysninger grundet mangel på piloter og personale ombord, så er dette noget vi ser frem til at forbedre mulighederne næste år.

Samarbejdet er nemlig en gensidig aftale om ombookinger ved forsinkelser eller aflysninger. Det er en aftale som gælder på kortruterne og den trådte i kraft tirsdag den 14. august.

En “Interline Irregularity Agreement” gør det nemmere at ombooke fra en SAS til en British Airways afgang og omvendt. Dette er en klar fordel for de passagerer, der enten er forsinket eller får aflyst deres fly. På ruten mellem København og London betyder det at du i stedet for at skulle flyve via for eksempel Oslo eller Stockholm for at komme hjem, så kan du blive sat på et British Airways fly og flyve direkte hjem til København. Så dine muligheder er bestemt blevet bedre – og det gælder begge veje, så især passagerer som normalt bruger British Airways får en klar forbedring, da deres hidtil eneste oneworld partner er Finnair. Det betød at du ville skulle til at flyve via Helsinki for at komme hjem. Med den nye aftale er det klart forbedret.

Eneste ulempe ved aftalen er at du i London Heathrow lufthavnen skal skifte terminal, da SAS holder til i terminal 2 (The Queens Terminal), hvor alle Star Alliance flyene afgår fra og over til terminal 5, som er udelukkende brugt af British Airways. Dette kan sagtens tage 45 minutter, når transport og ekstra sikkerhedskontrol tages med i betragtningen.

EU reglerne er klar ved forsinkelse og aflysninger

Vi har skrevet om det mange gange efterhånden. Men blot for at gøre det klart, så er EU reglerne helt klarer. Flyselskabet skal netop ombooke til andre flyselskaber, hvis det gør at den samlede forsinkelse bliver mindre. Det er dog reelt normal praksis at flyselskaber holder sig inden for egne afgange, dernæst den alliance de er med i og i “nødstilfælde” kun bruger flyselskaber, som man ikke har aftale med. Så igen betyder det en forbedring for passagererne.

Har du været forsinket i mere end 3 timer, så er du berettiget til kompensation – du kan få hjælp her og det tager kun 3 minutter.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *