SAS EuroBonus Mastercard: Dobbelt point 27. – 29. september

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så skal du i gang med at planlægge, hvordan du maksimerer optjeningen af EuroBonus point på dit SAS EuroBonus Mastercard.

Om knap 3 uger kan du igen få dobbelt point på alle indkøb betalt med dit SAS EuroBonus Mastercard: Nemlig på alle betalinger i week-enden 27. – 29. september. Du skal blot tilmelde dig kampagnen senest 19. september. Alle med det kombinerede kort har fået en mail med et personligt link til kampagnen. Hvis du ikke har modtaget denne mail, bør du nok kontakte SEB Kort, der har udstedt kortet.

Pæn optjening på SAS EuroBonus World Mastercard

På det almindelige SAS EuroBonus World MasterCard får du for hver 100 kroners køb:

  • 10 EuroBonus ekstra point for betaling i danske kroner
  • 15 EuroBonus ekstra point for betaling i udenlandsk valuta
  • 20 EuroBonus ekstra point for køb af SAS billetter på www.sas.dk

På det dyrere Premium kort får du 5 EuroBonus point mere. D.v.s. henholdsvis 15, 20 og 25 point for hver 100 kroners køb.

På betalinger der registreres på din konto 27., 28. og 29. september får du dobbelt point. Det er ganske mange point.

Bemærk: Du får ikke point på kontanthævninger.

Hvad er kampagnen værd?

Mange på InsideFlyer har tidligere vurderet, at EuroBonus point er 7 – 10 øre værd. Det betyder, at dine EuroBonus point på et Premium kort i kampagne perioden svarer til en rabat på

  • 2 – 3 % på køb i danske kroner
  • 3 – 4 % på køb i udenlandsk valuta
  • 3,5 – 5 % på køb på www.sas.dk

Hvis du værdsætter dine point til et andet beløb, kan du jo regne efter, hvor meget, du får ud af at bruge kortet i kampagne week-enden

Shopping i Bangkok
Gå shop-amok den sidste week-end i september. Betal med dit SAS EuroBonus Mastercard og få mange point ind på din konto

Sådan optimerer du din pointoptjening

Det er i week-enden 27. – 29. september, du skal svinge dit SAS EuroBonus World Mastercard: Du skal betale mest muligt med kortet i løbet af disse 3 dage.

Det er derfor oplagt at skubbe eller fremrykke betalingerne. Hvis du eksempelvis bor på hotel i udlandet, så betal din hotelregning i løbet af kampagnedagene. Lav gerne en a-conto indbetaling til at dække udgifterne til den resterende del af dit ophold. Det har jeg tidligere gjort

Det er også disse dage, du skal

  • Tanke dit rejsekort op
  • Lave betalinger med mobile pay (hvis betalinger trækkes på dit SAS EuroBonus Mastercard)
  • Overføre penge til dine konti hos revolut eller paypall.
  • Overføre penge til din spillekonto hos Danske Spil. via dit MasterCard.

Måske kan du rykke dine betalinger af telefon, internet, avisabonnementer, frugtkasser købt hos Årstiderne og alle andre tjenester, der afregnes via dit MasterCard.

Endelig er det oplagt at købe gavekort i butikker samt nogle af de mange pakker med kroophold, biografoplevelser og den gode søndagsbrunch.

Du har også fået en godt forslag til, hvornår du skal en tur over grænsen for at hente billige øl og opleve nogle af de mange steder, Dronning Margrethe besøgte under hendes nylige ophold i Sydslesvig.

Få flere point, når du køber hos SAS partnere

Hvis du køber ind hos nogle af de mange fysiske partner butikker i Danmark, kan du også hente ekstra point på disse indkøb. Det kan være

  • En frokost hos MASH (En kampagne giver lige nu 200 point på hver 100 kroners køb)
  • Isenkræmmeren Værsgo (75 point pr 100 kr)
  • Vinspecialisten (50 point pr. 100 kroner)
  • Vibholm Guld og Sølv (100 point pr. 100 kroner).

Det er ikke muligt at give et totalt overblik, men du kan tjekke alle de fysiske butikker her. Bemærk, at få at få disse point skal du først bruge et almindeligt EuroBonus medlemskort, som skal registreres, før du betaler med dit SAS EuroBonus Mastercard . Et almindeligt medlemskort kan bestilles her

Du kan også handle hos nogle af de mange on-line butikker, som giver Eurobonus point. Men her skal du være opmærksom på, at din betaling skal registreres under kampagnen. Derfor anbefaler jeg, at du handler fredag morgen. Indkøb foretaget lørdag/søndag bliver muligvis først trukket på din konto, når varen bliver sendt om mandagen – og så får du ikke dobbelt point. Listen over on-line butikker finder du her

Du har kredit indtil november

Det er også værd at tage i betragtning, at indkøb i kampagne week-enden kommer på regningen for oktober – og dermed først skal betales 5. november. Denne gang får du altså en ganske lang kredit på dine indkøb.

Skulle du komme til at udnytte hele din kredit inden din betaling for september kommer ind på kontoen, kan du naturligvis lave en manual indbetaling på din konto, så du har et tilstrækkeligt beløb til rådighed. Normalt er en sådan betaling fulde bankdage undervejs.

Facts om SAS EuroBonus World Mastercard

Kortet er et kombineret EuroBonus medlemskort og et Mastercard. Dette Mastercard udstedes af SEB Kort Bank og er et kreditkort. Dermed skal du også kreditvurderes og godkendes, før kortet du kan få kortet.

Det almindelige SAS EuroBonus World Mastercard koster 295 kroner om året (men er gratis for EuroBonus medlemmer på diamant niveau). Det dyrere Premium kort koster 1495 kroner om året (750 kroner for EuroBonus medlemmer på diamantniveau), men har også en række andre fordele. Du kan læse mere om kortene her

Lige nu kan du få 3.000 Ekstrapoint, hvis du opretter et almindeligt kort og 10.000 bonuspoint, hvis du opretter et Premium kort.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

    • Henry Jørgensen siger

      Du skulle have fået en mail med et specifikt link. Tjek derfor din mailbox. Også dine spam-mails. Hvis du ikke har fået en invitation, så kontakt SEB banks kundeservice på 36 73 74 15. Det er muligt, de vil henvise til SAS EuroBonus medlemsservice på 70 10 20 00. Held og lykke med at tjene mange EuroBonus point i sidste week-end i september.

      • Justin siger

        Hej,

        Jeg kontaktede SEB bank og de henvist til SAS nyhedsbrev. Er det der du fik invitationen? Jeg kan ikke finde et sted at sign up til Eurbonus nyheder eller SAS nyheder. Sender du et link? 🙂

  1. Jacob siger

    Er der nogen måde at betale Giro / indbetalingskort med Mastercard og hvad med Realkredit lån – Realkredit Danmark ?

    • Henry Jørgensen siger

      Hej. Jeg har haft lidt meget om ørerne – og derfor ikke været inde på artikelsiden i lang tid.

      Jeg bruger ikke MasterCard til at betale girokort – men jeg mener, at andre gøre det. Eventuelt ved at køre det over mobile pays løsning.

      Normalt går jeg ind på firmaernes hjemmesider og laver indbetalingerne dér. En del firmaer har sådanne løsninger. Og jeg vælger også at lave abonnementsbetalingerne gå over MasterCard. Det er eksemelvis:

      * Elektricitet
      * Telefon internet
      * Linkedin
      * Skype

      På flere af disse kan du gå ind på firmaet hjemmeside og lave forudbetaling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *