SAS og Europcar indgår partnerskab og lader dig optjene EuroBonus point

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danmarks største biludlejningsvirksomhed, Europcar, indgår i et nyt samarbejde med SAS, der sikrer flypassagererne fleksible mobilitetsløsninger. Vi forventer derfor at du snart kan optjene EuroBonus point når du lejer biler ved Europcar.

Europcar, der er en del af Europcar Mobility Group og Europas førende inden for biludlejningsservice, indtræder i et partnerskab med SAS – det ottendestørste flyselskab i Europa og medlem af Star Alliance, der forbinder mere end 123 destinationer i Europa, USA og Asien.

SAS’ passagerer vil få glæde af den fleksible service, som Europcar sikrer med biludlejningsnetværkets brede dækning. Når der bestilles en flyrejse, får kunden nem adgang til Europcars lejebiler samt relevante specialtilbud i forbindelse med kundens rejse.

Europcar er glad for det strategiske samarbejde og for at få adgang til SAS’ store kundebase.

Siham El Haïl, leder af internationale partnerskaber, Europcar Mobility Group udtaler:

Vi er glade for at samarbejde med Scandinavian Airlines, hvilket støtter mobiliteten hos vores fælles kunder. Europcar og SAS deler de samme værdier med hensyn til kundetilfredshed, og med vores erfaring og en bred vifte af skræddersyede og eksklusive tjenester er vi overbeviste om vores evne til at ledsage passagererne på både første og sidste del af rejsen.

Vi vender tilbage med mere nyt, når vi ved hvad dette nye partnerskab kommer til at betyde for os som rejser. Det bliver spændende at se om det blot er det samme som med de nuværende partnerskaber med f. eks. AVIS, Budget, SIXT og Hertz. Læs mere om de nuværende partnerskaber her (vælg kategorien Biludlejning, transfer og lufthavn).



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *