Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Her onsdag eftermiddag har SAS sendt en fondsbørsmeddelse ud. Den fortæller at SAS har fået godkendt den tidligere fremlagte rekapitaliseringsplan af obligationsejerne.
Rekapitaliseringsplanen vil give SAS samlet 11 milliarder svenske kroner i ny kapital. Det var obligationsejerne som manglede at give deres OK, da SAS tidligere har fået et OK fra storaktionærerne, Danmark, Sverige og Wallenberg Fonden.
SAS havde også tidligere fået et grønt lys fra EU-kommisionen, da der reelt er tale om delvist statshjælp.
Det har været ventet at SAS fik et OK til planen, da der ellers havde været tale om en konkurs. Noget SAS selv flere gange har omtalt som en mulighed. Men grundet vigtigheden af SAS i de tre nordiske lande, så har der ikke rigtigt været nogle som har troet på den udvej. Danmark har også tidligere udtalt
Vi vil gøre det som er nødvendigt for at sikre SAS overlever.
Med dagens godkendelse, så har SAS nu fået tilgang til et hybridlån på 6 milliarder svenske kroner plus de ekstra milliarder som SAS får fra Danmark og Sverige i ny egenkapital. Så nu er der givet et OK til at bandt andet konvertere 1,5 milliarder svenske kroner i obligationsgæld til aktier.
Det var sidste dag for accept, da der den 22. september skal afholdes en ekstraordinær generalforsamling hvor alt endeligt skal godkendes.
Er det nok til at sikre SAS overlever? Nej det tror vi faktisk ikke det er, men det er et godt startskud på at sikre SAS en mulighed for at få skabt et finansielt flyselskab igen, som overlever denne krise. Men ligesom Norwegian løber tør for penge i løbet af et års eller maksimalt to år, så vil SAS også kunne komme ud fra at pengetanken endnu engang løber tør. Alt sammen noget der afhænger af udviklingen det næste års tid. Så det er nok ikke sidste gang vi hører om dette, men det er meget positivt for de ansatte og de mange som har brug for at SAS flyver, at SAS nu er sikret og har fået et nyt fundament.
Skriv et svar