SAS får nu 11 milliarder til at klare sig gennem krisen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS får en saltvandsindsprøjtning i form af 11 milliarder til at overleve. Pengene kommer fra den danske og den svenske regering.

En udbetaling på 11 milliarder svenske kroner, kommer til at lune på kontoen hos SAS. De lider nemlig, ligesom mange andre flyselskaber, grundet den historisk lave efterspørgsel på internationale rejser.

Blot i perioden fra maj til juli mistede SAS 1,7 milliarder danske kroner. Det gjorde de, da de fleste fly fortsat stod stille, og mange af de passagerer som skulle have været på sommerferie, aldrig kom afsted til varme himmelstrøg. Således har flyselskabet måtte refundere tusinder af flybilletter. Alligevel har de afholdt omkostninger til personale, vedligeholdelse af fly og andre faste udgifter.

SAS meldte i juni ud, at de fik brug for omtrent ni milliarder danske kroner, til at komme gennem corona-krisen med skindet på næsen, som det dengang så ud. De har fået næsten de otte i denne investerings-pulje fra staterne.

Aktier til gengæld

Da man på en ekstraordinær generalforsamling i går sagde ja, til at tage imod statskronerne var det ikke blot en gave man pakkede op. Med det store pengebeløb, følger også en stor andel aktier som kommer til at tilfalde de to stater. Således kommer Danmark og Sverige til at eje omtrent 20 procent af selskabet hver, mod de cirka 14 procent som staterne stod for før.

Det giver den følgeeffekt, at de eksisterende investorers aktier bliver udvandet betydeligt. Løsningen var derfor ikke lige populær blandt alle auktionærer, men med en udsigt til mulig konkurs, endte det alligevel med at der var flertal for løsningen.

Den danske stat bidrager med seks milliarder svenske kroner, mens den svenske regering kommer med fem milliarder til puljen.



Mulighed for statslån

Får SAS brug for yderligere kapital, hvis krisen for eksempel trækkere længere ud end forventet, er der mulighed for at selskabet kan låne seks milliarder norske kroner af den norske stat. Det er den form for redningspakke som Norge har tilbudt. SAS har dog for nuværende ikke benyttet muligheden for at optage et sådant lån.

SAS har i løbet af krisen skåret 5000 ud af 11000 stillinger væk. Dermed har de næsten halveret medarbejderstaben, hvilket også har været et vigtigt led i forsøget på overlevelse.

Foto: SAS og BWS



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *