SAS fly sikkerhedslander i Canada på vejen hjem fra Chicago

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Et SAS fly af typen Airbus A340 måtte her til morgen sikkerhedslande i Canada på vejen hjem fra Chicago til København.

Flyet der havde 196 personer ombord oplevede et trykfald i kabinen og fulgte standardproceduren for dette ved at gå hurtigt ned fra marchhøjden på 35.000 fod og ned til under 14.000 fod. Dette skete på ganske få minutter.

Det var inden at flyet skulle påbegynde turen over Atlanterhavet at flyet oplevede problemerne og derfor var det i begyndelsen af turen, som startede planmæssigt i Chicago.

Tonje Sund fra SAS pressekontor udtaler til Expressen at:

SK944 som gik fra Chicago mod København blev omdirigeret til Goose Bay i Canada på grund af tab i kabinetrykket. Det fulgte standardproceduren for dette og er landet sikkert på jorden.

Goose Bay er en af de faste lufthavne, som bruges i disse situationer, da det ligger som den sidste inden flyene foretager deres atlantiske flyvning. Derfor er den godt vant til at håndtere disse situationer.

På denne højde og hastighedsgraf fra Flightradar24 ses det tydeligt at højde blev reduceret inden for ganske få minutter.

Ruten som SK944 fløj ser således ud:

Kort over ruten som SK944 fra Chicago og til København fulgte til den sikkerhedslandede i Goose Bay (kilde: Flightradar24).

SAS har nu sendt tekniker afsted til Goose Bay for at undersøge flyet og få sikret at 196 passagerer kommer hjem til København. De bliver som det ser ud indtil videre under et døgn forsinket, da det forventes at flyet lander i København mandag morgen.

Passagerene og besætningen er i øjeblikket indkvarteret på hotel og SAS holder dem orienteret med situationen og hjælpe med spørgsmål. Det er rart at se at et flyselskab tager sig ordentlig af sine passagerer i en situation som dette.

Opdatering 16/4 – klokken 14:15:

Det ser ud til at SAS har sendt deres normale fly til Boston ud på en lille omvej. Den er i øjeblikket i luften på vej til Goose Bay inden den forsætter til sin oprindelige destination Boston.

Se kortet her:

SAS har nu sendt deres Boston fly afsted. Dette har fået et ekstra stop i Goose Bay med teknikerne til det sikkerhedslandede Airbus A340 fly fra Chicago.

 

Opdatering 16/4 – klokken 19:45

SK927 er nu på vej til at lande i Goose Bay for at sætte SAS teknikerne af, som skal hjælpe den Airbus A340 på vingerne igen. SK927 forsætter til Boston efterfølgende.

SK927 lander den 16. april 2017 for første gang i Goose Bay.

 

Opdatering 16/4 –  klokken 20:45

Så er SK927 efter under 45 minutter på jorden i Goose bay på vej til sin oprindelige destination Boston.

SK927 på vej mod sin oprindelige destination efter under 45 minutter på jorden i Goose Bay.

Opdatering 17/4 – klokken 09:00

Det lykkes ikke for SAS teknikerne i går at få gjort flyet klart. Derfor sendte de et anden fly fra København til Goose Bay i nat for at hente de strandede passagerer hjem.

Et andet SAS fly (OY-KBM) blev i nat sendt fra København til Goose Bay for at hente de strandede passagerer.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *