Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS trak i går reklamefilmen “What is truly Scandinavian” tilbage i går efter kritik. Nu fortsætter SAS reklamen.
En regulær shitstorm på sociale medier som Facebook og Youtube, blev udløst idet SAS udgav en reklamefilm, som et led i deres kampagne “What is truly Scandinavian”. Kampagnen portrætterer skandinavere som et folkefærd, der rejser i stor stil, og derfor har en kultur bygget på elementer vi har hentet hjem udefra. SAS fortæller blandt andet at kødboller, lakrids og andre ting vi definerer som skandinavisk, ikke stammer herfra, men nærmere fra rejser, hvor vi har bragt det med hjem. Reklamen sluttes med SAS’ slogan “We are travellers”.
Shitstorm kan være Cyberangreb
Kort tid efter at reklamefilmen blev taget ned fra Youtube og andre kanaler, meldte SAS ud i en kommentar, at de mistænkte et cyberangreb. SAS mener at der er grund til at tro, at shitstormen er udløst af et koordineret cyberangreb, som har haft til mål at skade SAS som virksomhed. Fra SAS lød det såedes:
Når vi rejser, påvirker vi andre og bliver selv påvirket. De erfaringer som vi tager med fra vores rejser, påvirker os som individuelle mennesker, men også vores samfund.
Vi i SAS er stolte over vores skandinaviske ophav og de værdier, som præger vores åbne, ligestillede og demokratiske samfund.Kommentar fra SAS 12/2-2020
Når vi ser på mønsteret og antallet af reaktioner, har vi en begrundet mistanke om, at vi har været udsat for et cyber-angreb og, at vores kampagne er blevet taget som gidsel. Vi vil ikke stå på mål for andres værdier. Derfor har vi midlertidigt fjernet kampagnen fra vores sociale medie-kanaler, mens vi overvejer næste skridt.
Fortsætter kampagne
Kommentaren fra SAS blev senere onsdag modificeret, til også at indbefatte en kommentar om, at SAS vælger at fortsætte kampagnen.
Vi fortsætter nu den planlagte kampagne med at publicere en kortere, tydeligere version og håber at den understreger det bærende budskab om at rejsende beriger.
SAS har altså valgt at modificere videoen, til at være mere klar i sit budskab, og håber derved at shitstormen herved kan bringes til standsning.
Se reklamen i fuld længde her:
Tåbeligt og meget svensk af SAS at de prøver at skyde skylden for reaktionen på en usynlig bussemand/hemmelig sammensværgelse i stedet for at lytte. Kun den oikofobiske elite “hinsidan” føler en usympatisk glæde ved at nedgøre vores egen kultur.