Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I oktober 2016 blev det annonceret, at hele kort- og mellemdistanceflåden ville få en ny kabine. Nu har SAS startet opgraderingen af 737-kabinen og deres første fly er tilbage i produktion.
Det er 10 år gamle Steinar Viking, der har tilbragt de sidste uger på Shannon lufthavnen i Irland. LN-RRA kom tilbage onsdag i denne uge og fik ikke mange minutter på jorden før det blev sat i produktion. Første tur gik til Stavanger og sidenhen har det fløjet indenrigs i Norge. Du kan se, hvor SAS eneste opgraderede Boeing 737 befinder sig på Flightradar24.
Som vi tidligere har omtalt, så skal samtlige eksisterende kabiner opgraderes mellem 2017 og midten af 2019. Sammenlagt omfatter satsningerne på disse 100 fly, inklusive WiFi og opgradering af kabinerne, en investering på cirka 500 MSEK over en treårsperiode. Desuden er der bestilt 30 nye Airbus A320neo.
Steinar Viking (LN-RRA) får nye sæder. Alle foto: Derek Knight
Ny kabine på samtlige fly
Indfasningen af den nye kabineoplevelse, som allerede findes i (næsten) hele langdistanceflåden og i de nye A320neo på kortdistance er allerede begyndt og vil fortsætte den næste to år. Den første fase af moderniseringen tager omkring tre uger. Først installeres nye sædebetræk, tæpper, gardiner og vægge. Farveskalaen i den nye kabine går i en gråtone i tekstiler som sædebetræk og kabinetæppe og med en blå markeringsfarve i detaljer som markeringssøm og til gardinerne i den forreste og bagerste del af kabinen.
Sådan ser de opgraderede kabiner ud
Markedets hurtigste WiFi
Den anden fase begynder i efteråret 2017, hvor markedets hurtigste infligth-WiFi bliver installeret. Fase tre sker i løbet af vinteren 2017, hvor alle flyene får en USB-port ved hvert sæde.
De nye kabiner tilbyder både markedets hurtigste WiFi og USB-porte ved hvert sæde
Til sidst bliver den flouriserende kabinebelysning byttet ud med 3.361 beroligende LED-lys; en enkel version af stemningslyset, som findes på A320neo. Det er totalt 66 kortdistancefly, som skal have den nye kabine og sammen med Aribusserne, får hele flåden den nye kabine.
I denne video fra SAS’s YouTube-kanal kan man høre, hvad designeren selv tænker om den nye kabine.
Gratis WiFi for alle Eurobonus-medlemmer
Det første fly med højhastigheds-WiFi, som bliver mulig med leverandøren ViaSats satellitteknologi, kommer i andet halvår 2017. Med surfhastigheder per passager på 12 Mbit, som er det man med dagens teknologi kan tilbyde totalt ombord, vil SAS-kunder snart kunne bruge tiden ombord til at arbejde, surfe eller nyde godt af de samme tjenester som hjemme, f.eks. streaming af musik, film og tv. Internet ombord på kortdistanceflyene vil være gratis for alle SAS EuroBonus medlemmer og dem, som rejser på SAS Plus. Det vil også være muligt at blive medlem ombord.
Steinar Viking har allerede taget jomfrurejsen med den nye kabine. Foto: Knut Lövstuhagen/SAS
Oprindelig publiceret af Upsaker på insideflyder.no
Skriv et svar