Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS har i dag offentliggjort at de har underskrevet et såkaldt “Letter of Support” med Heart Aerospace. Dermed er SAS gået mere aktivt ind i at kigge på elektrificeret fly til deres regionale ruter.
Med dagens offentliggørelse, så kan vi i fremtiden måske se at SAS bruger Heart Aerospace modellen ES-30, som en del af deres regionale fly flåde.
SAS fortæller også at det er en central del af deres strategi for at kunne tilbyde flyvninger, som ikke udleder CO2 – de såkaldte “zero-emission flights”.
SAS fortæller i en pressemeddelse i dag, at målet for flytypen er at det skal blive certificeret til kommerciel flyvning i 2028. Så der er fortsat en del tid før du kan flyve mellem København og Aalborg i et elektrisk fly med SAS logo på halen.
Sammen med hele industrien er vi ansvarlige for at gøre det at flyve mere miljøvenligt. SAS er meget fokuseret på at deltage i en transformation af flyindustrien, så de kommende generationer fortsat kan flyve ud i verden og nyde fordelene ved at rejse – men med et miljøvenligt fodaftryk. Dette “Letter of Support” med Heart Aerospace er et vigtigt skridt i den retning.
Anko van der Werff, SAS President & CEO.
Flytypen ES-30 er 100% elektrisk og har en rækkevidde på 200 kilometer. Der er et hybridsystem installeret som giver en udviddet rækkevidde på op til 400 kilometer med 30 passagerer ombord. Er der kun 25 passagerer ombord kan der nåes en rækkevidde på op til 800 kilometer.
Det bliver spændende at følge den fortsatte rejse, som reelt begyndte i 2019, hvor SAS første gang oplyste at de havde et samarbejde med Heart Aerospace. Det var igennem netværket The Nordic Network for Electric Aviation eller kort kaldet for NEA.
Skriv et svar