Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
For få dage siden kunne SAS fortælle at de havde købt 50 nye Airbus A320neo’er – I dag kom endnu en god nyhed, da SAS har skrevet under på et nyt Airbus 330E, som skal erstatte et af deres gamle fly af typen Airbus A340.
Dermed er det nu helt sikkert at “den grimme ælling” i SAS flåden – nemlig det gamle LAN Chile fly LN-RKP – nu bliver endelig erstattet.
Du må dog vente et lille års tid endnu, da det nye Airbus A330E først kan leveres i foråret 2019.
Når dette tidspunkt kommer er det helt slut med, at der hele tiden er en risiko for, at skulle flyve med et langrutefly med en ældre kabine.
LAN Chile flyet er netop det eneste fly, som ikke har en af de nye moderne kabiner, med især den gode Business Class og SAS Plus klasse. Det har for mange rejsende være et stort klagepunkt og en negativ oplevelse at møde op i lufthavnen og så se at kabinen ikke helt var som forventet.
Listeprisen for et nyt Airbus A330E inklusiv de to motorer, løber op i 264 millioner US dollars. Der er ikke nogen tvivl om at SAS i de løbende indkøb ved Airbus får en stor rabat. Der er også en besparelse på 20% i forhold til brændstofforbruget.
Skriv et svar