Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det første af otte Airbus A350 er nu officielt en del af SAS’ flåde, og fra 28. januar 2020 kan rejsende opleve verdens mest moderne og brændstofeffektive langdistancefly. Det er udstyret med innovativt og unikt SAS-design, som sikrer et højt komfortniveau og en mere bæredygtig måde at rejse på.
Rejsende med SAS kan opleve endnu mere behagelige flyvninger på Airbus A350, som er indrettet med nye sædetyper og unikke løsninger udviklet specielt til SAS.
Samtidig er flytypen A350 baseret på ny teknologi, som resulterer i et af branchens mest effektive, komfortable og avancerede fly.
“Flyet er en af vores største investeringer, og vi kan nu give vores passagerer en endnu mere enestående rejseoplevelse. Sammen med det nye livery er A350 symbolet på en mere bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid for SAS,” siger Rickard Gustafson, President & CEO, SAS.
“A350 er en milepæl i den omfattende fornyelse af SAS-flåden, der vil bestå af markedets mest moderne fly. A350 reducerer brændstofforbruget og CO2-udledningen med omkring 30 procent i forhold til de fly, de erstatter, og støjniveauet mindskes med 40 procent. Vi glæder os til at byde vores passagerer velkommen om bord på dette topmoderne fly,“ siger han.
SAS’ designere og teknikere har kigget på alle elementer af flyet og inddraget værdifulde tilbagemeldinger fra kunder. De har designet en kabine, som forbedrer komfortniveauet og samtidig minimerer vægten og dermed reducerer CO2-udledningen.
Det første A350, Ingegerd Viking, indsættes i trafik den 28. januar 2020. Det får base i SAS-knudepunktet i København og kommer det første år til at flyve på syv ruter, herunder Chicago, Beijing, New York, Tokyo, Shanghai, Hong Kong og San Francisco.
SAS vil som led i en omfattende moderniseringen af flåden modtage nye Airbus A320neo (80), Airbus A330 Enhanced (5), Airbus A350 (8) og Airbus A321LR (3) frem til 2023.
Skriv et svar