Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Siden corona krisen startede sidste år i marts måned har catering og servicen ombord været fraværende eller stærkt begrænset. SAS er efterhånden ved at komme tilbage til et rimeligt niveau og vi giver her en opdatering på muligheder for mad og drikke ombord.
Siden den 1. december 2020 var der på alle flyvninger på over 50 minutter (til og fra Skandinavien) muligt for rejsende i SAS Plus at få følgende:
- Morgenmadsboks frem til klokken 09:00
- Begrænset café udvalg fra salgsvognen og et styk alkoholfri drikkevare (flyvninger over 50 minutter)
- Polarrulle (kun i EU og flyvninger over 80 minutter)
Rejser du i SAS Go, så kan du forudbestille en morgenmadsboks, hvis din flyvning er på over 60 minutter og med en afgang før klokken 09:00. Resten af dagen kan du på flyvninger over 50 minutter købe fra salgsvognen. Dette gælder dog ikke i Norge på inderigsflyvninger, hvor der ikke er nogen servering i SAS Plus eller SAS Go. Så “Kuben” er endnu ikke kommet retur og der er heller ikke nogen tidshorisont på det.
Så det er på vej tilbage, men det går meget langsomt for SAS. Især sammenlignet med andre europæiske flyselskaber, som har været hurtigere til at få deres især premium tilbud tilbage på samme niveau op som før corona krisen startede.
Flyvninger til USA og Asien er tæt på “normalen”
På langruterne har der hele tiden været mulighed for at få 2 serveringer. Dette har været gældende i både SAS Go, SAS Plus og Business Class.
Dog er servicen begrænset og ikke på samme høje niveau som før corona krisen startede. Det går især ud over hvad SAS kan tilbyde i deres Business Class. Der er foreksempel ikke nogen buffetservering og alt serveres på en bakke med ting som brød pakket ind i plastik.
Som det ses af ovenstående billede er niveauet og kvaliteten af maden på samme niveau som tidligere. Der serveres også Löjrom som forret, som er en klar favorit blandt mange af InsideFlyers læsere.
I SAS Go ser det således ud:
Self Service mulighederne er også lukket ned i øjeblikket.
I SAS Go og SAS Plus er det forsat tilladt at tage lettere snack som sandwich med ombord (take away og salater er ikke tilladt). Det samme gælder for alkoholfrie drikkevarer.
Dermed er SAS efterhånden ved at være tilbage på et rimeligt niveau og tilbud. Det giver mulighed for at både få noget for pengene i SAS Plus i Europa, samt at kunne købe sig til en polarrulle og en cola i SAS Go. Dette er positivt og gør at når det bliver for alle at rejse at alt er tættere på tiden før corona krisens start.
Skriv et svar