Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Tidligere i dag kunne vi fortælle at SAS aflyser deres rute til Hong Kong frem til slutningen af april måned. Nu er turen så kommet til flere af ruterne til Italien.
Det er ruterne til Milano, Bologna, Turin og Venedig som SAS lige nu har valgt at aflyse.
Så SAS tilbyder ikke bare ombooking, men de aflyser ruterne. Dette er fakta og det kommer sig af at Udenrigsministeret sent i går aftes klokken 22:10 opdaterede deres rejsevejledning for Italien. Der står der følgende:
Rejsevejledningen for Italien er opdateret. Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser til regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto ud fra et forsigtighedsprincip, da der er en stor stigning i antallet af smittede med coronavirus. Hvis du har planlagt en rejse til ovennævnte regioner, bør du overveje, om det er nødvendigt at rejse nu. Hvis du allerede opholder dig i ovennævnte regioner, bør du være ekstra opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens råd for at mindske risikoen for at blive smittet: https://www.sst.dk/corona Du bør altid følge de italienske myndigheders anvisninger. Hvis du kommer hjem fra ovennævnte regioner, skal du være opmærksom på, om du udvikler sygdomssymptomer inden for 14 dage. Læs mere hos Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/corona Vi opfordrer fortsat danskere til at være ekstra opmærksomme i resten af Italien.
Læs mere: SAS aflyser Hong Kong ruten
Aflysninger starter allerede fra i morgen og frem til i første omgang den 16. marts 2020.
Igen anbefaler vi at du hurtigst muligt tager kontakt til SAS eller dit rejsebureau. Det skal du gøre for at få de bedste muligheder for eventuel ombookninger med for eksempel Star Alliance flyselskaberne.
Skriv et svar