SAS: Se de første billeder af den nye kortrutekabine i den nye Airbus A320neo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fredag den 21. oktober 2016 modtag SAS sit første af i alt 30 nye Airbus A320neo fly fra Airbus fabrikken i Hamborg. I dag, tirsdag den 25. oktober 2016, var pressen inviteret til Stockholm for at se det nye fly og den nye kortrutekabine. InsideFlyer var selvfølgelig med og du kan her se hvordan den nye kabine, som SAS i den kommende tid vil installere på deres kortrutefly.

Hvad er så den nye Airbus A320neo, som SAS har bestilt 30 af?

En Airbus A320neo er et fly, som på flere område, er blevet forbedret væsentlig. Det startede allerede tilbage i 1988, hvor den første model blev produceret og siden den gang er der blevet produceret flere end 4.800 af A320-modellen.

Pressekonferencen i Stockholm Arlanda lufthavnen her i dag.
Pressekonferencen i Stockholm Arlanda lufthavnen her i dag.

Tilbage i 1988 var det AirFrance, som var første flyselskab, som tog flyet i brug. Siden den gang er A320-modellen blevet væsentlig videreudviklet og det er blevet til en familie af flere fly, hvor selve den grundlæggende konstruktion er den samme. Udover A320-modellen, så er de andre varianter A318, A319 og A321. Passagererkapaciteten variere fra 100 og op til 220 og for netop en SAS Airbus A320 er det 168  passagerer og på den nye A320neo er der blevet plads til 174 passagerer.

Miljøet

For miljøet er den nye Airbus A320neo en vigtig landvinding. Den er derfor meget effektiv på kortruterne. Udviklingen af A320neo blev startet i 2010. A320neo er nemlig kun delvis et nyt fly. Det er en videreudvikling af den eksisterende A320, hvor centrale ting er forbedret, såsom Sharklets på vingerne og nye motorer.

Lufthansa var det første flyselskab, som i januar 2016, modtog den første A320neo.

Ved sin lancering i 1988 var det med en banebrydende teknologi, hvor computere blev benyttet i langt større grad i cockpittet. Derudover introducerede Airbus det såkaldte “fly-by-wire” system, hvor piloten kunne operere flyet med noget, som ligner en joystick (som du kender fra et spillekonsol). Det kunne lade sig gøre fordi de hydrauliske systemer nu blev styret via elektroniske impulser, og ikke længere er forbundet med hydraulik eller blev styret mekanisk.

Airbus A320neo erstatter fra nu af tidligere udgaver af A320-modellerne. Det skal være den fremtidige arbejdshest på de korte og mellemlange ruter.

New Engine Option er hvad “neo” står for. Det dækker naturligvis over det faktum at flyet er blevet udstyret med brændstofbesparende motorer. Airbus forventer at et flyselskab kan sænke deres brændstofforbrug med cirka 15% grundet de nye motorer. Dertil kommer yderlige besparelse på de operationelle områder, som giver en besparelse på 8%. Derfor er der ret god fornuft for flyselskaberne at investere i disse nye flymodeller.

Vinger med Sharklets

Udover de nye motorer, så vil vingerne også blive forbedret med de såkaldte Sharklets. Det er den “lille” ekstra spids på den yderste del af vingen. Denne Sharklet er med til at formindske vindmodstanden – noget som igen er med til at spare på brændstoffet. Den “lille” Sharklet er ikke helt så lille igen. Den er hele 2,4 meter høj og vejer 200 kilo.

Den 200 kilo og 2,4 meter høje Sharklet, som sidder på vingespidsen og er med til at sparer på brændstoffet grundet formindsket vindmodstand.
Den 200 kilo og 2,4 meter høje Sharklet, som sidder på vingespidsen og er med til at sparer på brændstoffet grundet formindsket vindmodstand.

På et Boeingfly hedder samme spids en Winglet.

Ny og frisk kabine

I kabinen er stedet, hvor passagererne virkelig vil opleve en forbedring. Støjen er formindsket betragtelig, blandt andet på grund af de nye motorer.

Der bliver kamp om denne sæderække ved nødudgangen.
Der bliver kamp om denne sæderække ved nødudgangen, som er række 11 og 12.

Flyet er også blevet udstyret med et nyt og moderne luftrensesystem, som gør at luften udenfor vil blive filtreret meget bedre end på den almindelige A320-model.

De nye SAS sæder med god plads og USB-stik til alle.
De nye SAS sæder med god plads.

En sidste ting som bliver vigtigt og det er at lyset i kabinen bliver opgraderet til et LED system, som vil være med til at give et mere behageligt lys – det kan endda vise det danske flag i loftet. Dertil er der USB-stik til alle og dette er rart når ens Smart Phone er ved at løbe tør for strøm efter en lang arbejdsdag.

USB-stik er tilgængelig på alle sæder.
USB-stik er tilgængelig på alle sæder.
Et godt kig på sæderne i den nye kabine.
Et godt kig på sæderne i den nye kabine.

Et af de to toiletter i den bagerste del af kabinen er designet for personer med begrænset mobilitet. Dette toilet er designet med ekstra sæde lige inden for døren. På denne måde kan man komme fra en rullestol og ind på dette første sæde og videre over på toilettet.

Handikapvenligt toilet er der også blevet plads til på det nye Airbus A320neo.
Handikapvenligt toilet er der også blevet plads til på det nye Airbus A320neo.

Big Brother Airbus

I den samme serie som A320neo kommer Airbus også til at producere en version baseret på den lidt størrere A321-model. Denne version vil få ændrede placeringen af dørene og tilbyde op til 20 ekstra passagerer. Dette kommer til at ske uden at give den andre passagerer mindre plads. Denne løsning kaldes “Cabin Flex”. Med flere passagerer ombord i kombinationen med de mere effektive motorer og de nye 2,4 meter høje Sharklets, så forventer Airbus at kunne reducere op til 20% på brændstofforbruget beregnet per passager.

Airbus A321neo – også omtalt som en “Airbus A321 Longe Range” vil samtidig kunne give en betydelig længere rækkevidde end det vi kender til i dag. Derfor kan dette fly blive aktuel til de korteste langruter. Det kunne være fra Skandinavien og til den amerikanske østkyst som fx. Boston eller New York.

Det vil åbne op for helt andre muligheder for SAS, da de kan vælge at bytte nogle af deres bestilte fly ud med netop denne A321neo model. På den måde kan SAS kunne teste nye ruter til mindre lufthavne. Noget som i dag ikke er økonomisk rentabelt med de store A330, A340 eller de kommende A350.

Hvilke rute skal den så flyve på?

Onsdag og torsdag i denne uge vil det nye A320neo fly blive brugt ekslusivt på ruten mellem København og Stockholm. Første flyvning er i morgen tidlig, så du kan være heldig at skulle med flyet om du er booket på ruten de næste par dage. Efterfølgende vil flyet blive brugt som en del af den normale SAS flåde på kort- og mellemruterne.

Her lander den nye SAS Airbus A320neo for første gang i København.
Her lander den nye SAS Airbus A320neo for første gang i København.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *