SAS starter i dag salg af Go Light billetter til Asien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS tilføjer nu Asien, der er de sidste destinationer, på listen over steder du kan booke flybilletter uden indchecket bagage. Hidtil har Asien været undtaget, men det er slut nu. Læs med hvorfor det er et klogt træk af SAS.

Det har været ventet at Asien ville komme med på bølgen med at de billigste flybilletter ikke længere ville inkludere ind checket bagage, men at det sker lige nu er lidt overaskende og så måske ikke alligevel. Et par kommentarer til at SAS gør det lige nu:

  • Midt i corona krisen anbefaler og ligefrem forbyder SAS at tage kabinebagage med ind i flyet. Så ved opstart af de lange rute vil folk til Asien helt sikkert undgå at betale for bagage om de kan.
  • Konkurrencen er mindre og SAS håber på at bagagen ikke vil være et konkurrenceparametre når ruterne åbne op igen eller at forbud forsættes. På den måde ser billetterne billigere ud.

De fleste som rejser på langruter – ud over forretningsfolk – vil ofte have behov for at have en større kuffert med. Så ved at indføre Go Light billetter, så vil det nok reelt blive dyrere at flyve, da grundprisen ikke i udgangspunktet bliver sat ned. Sådan var det i hvert fald ofte før Corona krisen.

Der er to ting som du som rejsende med SAS på Go Light billetter skal være opmærksom på:

  • Go Light billetterne bookes i billetklasserne K, L og T
  • Der optjenes færre EuroBonus point på en Go Light billet

SAS Go Light billetter kan købes fra i dag og gælder i Asien for Shanghai, Beijing og Tokyo (når ruterne startes op igen). Husk på at Hong Kong ruten er permanent lukket ned.

Klogt træk af SAS

Ingen kender hvordan prisniveauet på flybilletter ender med at blive efter Corona krisen. Derfor ser vi det som et naturligt træk af SAS at ensrette brugen af Go Light produktet, som var kommet for at blive. Det ville være naivt at tro at det ville forsvinde igen.

En flybillet før Corona krisens opstart og en flybillet efter vil ikke kunne sammenlignes, da kapaciteten og efterspørgselen er helt anderledes end før og det vil påvirke prisniveauet i et godt stykke tid og måske helt frem til 2022.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *