Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS er i dag hurtigt ude med informationen om at du nu gratis kan ombooke dine flybilletter til USA. Det sker efter USA i nat reelt satte et indrejseforbud op mod alle de europæiske Schengen lande.
Frem til i dag har SAS haft politikken at du kun har kunnet ombooke dine flybilletter til USA i et relativt kort tidsrum. I dette tidsrum kunne du netop gøre det gratis og uden det normale gebyr.
I nat kom USA så med et reelt indrejseforbud for alle Schengen landene. Eller konkret for personer som har opholdt sig i et af de lande i 14 dage op til deres rejse til USA. Det er et forbud som lige gælder de næste 30 dage.
SAS har så reageret hurtigt og tillader nu at du gratis kan ombooke din flyrejse frem til den 30. november 2020. Det skal bare være til samme destination.
Ender din flyafgang med at blive aflyst, så kan du få dine penge refunderet.
SAS er i øjeblikket i gang med at undersøge hvilke påvirkning det nye forbud har. Derfor anbefaler vi at du afventer og ser om ikke SAS ender med at beslutte af en stor del af deres afgange til USA bliver aflyst. På samme måde som med ruterne til Beijing, Shanghai og sidst Hong Kong. Sker dette kan du selv vælge om det er en ombooking eller refundering af flybilletten du ønsker.
Torsdag den 12. marts 2020 og fredag den 13. marts 2020 afvikler SAS deres ruteprogram til USA helt som planlagt.
Forlængelse af rejseperiode
SAS har i samme åndedrag gjort det muligt at lave gratis ombooking i en forlænget rejseperiode frem til 30. november 2020. Dette gælder for alle nye flybilletter, der bestilles frem til den 19. marts.
Hvad med os der er strandet i USA? Jeg skulle hjem med SK954 fra MIA d 18 Marts
Hej Sten,
Der skulle ikke være noget problem rent forbudzmæssigt. Det gælder “kun” personer som har opholdt sig i Schengen lande i 14 dage før afrejse til USA. Er du i USA, så bliver største udfordring nok at komme hjem til DK med et fly, da mange afgange nok vil blive aflyst. Men kontakt SAS og hør om den afgang du er på flyves eller du skal ombookes til fx British Airways, da UK ikke er et Schengen land. Ellers har Finnair lige meldt ud at de forsætter deres USA flyvninger frem til 18. marts 2020. Så I skal nok kunne komme retur til Danmark 🙂
Hilsen
InsideFlyer